Drop dine Nytårsforsætter

Sådan skaber du varige forandringer

28/12/2023

Nyder du din juleferie?

Det nye år nærmer sig med hastige skridt, så måske du allerede er godt i gang med at lave nytårsforsætter?

Hvis du er, så er du bestemt ikke alene.

Rigtig mange af os laver nytårsforsætter som en reaktion på den symbolske friske start, som det nye år repræsenterer. Vi sætter os mål, lover at ændre vaner og lover os selv et nyt kapitel. Men hvorfor fejler så mange af os med at gennemføre disse løfter til os selv?

Vi har alle prøvet det og kender det klassiske eksempel med motionscentrene, der er næsten overfyldte i januar måned og måske et stykke ind i februar. Men allerede herefter falder niveauet tilbage til nærmest normalt igen.

Lad os udforske, hvorfor nytårsforsætter ofte går i vasken og hvordan vi kan skabe vedvarende forandring uden at vente på det nye år.

Problemet opstår, når vores motivation udelukkende er bundet til datoen. Ændringer i vaner og livsstil kræver dybere og mere vedvarende motivation end blot et nyt kalenderår. Årsskiftet skaber en kunstig følelse af et friskt startpunkt, men motivationen til ændring skal komme indefra og ikke være bundet til en dato.

Vi udsætter ofte forandringer, fordi vi ubevidst mærker en modstand og en frygt for det ukendte. Det kan være lettere at drømme om forbedringer end at tage det første skridt. Modstand til forandring kan opstå, fordi det er svært at bevæge os udenfor vores komfortzone. Det kan fx være forbundet med en frygt for fiasko.

At vente på det perfekte øjeblik er en fælde, der holder os tilbage. Sandheden er, at der aldrig vil være det perfekte tidspunkt. Hver dag er en mulighed for forandring. Hvorfor udsætte noget, der kan forbedre dit liv fra i dag?

Start forandringen i dag, ikke i morgen 😉

Men hvad skal der så til for at komme i gang og skabe mere vedvarende forandringer?

Lad os se på nogle motiverende trin:

  • Sæt Realistiske Mål: Start småt og definer mål, der er opnåelige. Dette skaber en succesoplevelse og motivation til at fortsætte. Sæt også realistiske delmål og lav konkrete planer for at nå dem. Det skaber et klart spor at følge.
  • Fokusér på Processen, Ikke Kun Resultaterne: Nyd rejsen og lær af processen. Det er de små daglige handlinger og fremskridt, der skaber vedvarende forandring. Alle skridt tæller.
  • Søg Støtte og Del Målene: Del dine mål med venner eller familie, eller find en støttegruppe. Det skaber ansvarlighed, styrker din beslutsomhed og opmuntrer til fællesskab omkring forandringen.
  • Vær Tålmodig og Praktiser Selvomsorg: Forandring tager tid. Vær tålmodig med dig selv og praktiser selvomsorg undervejs. Fejl og tilbageskridt er en naturlig del af enhver forandringsproces.
  • Forstå din Modstand: Modstand mod forandring kommer ofte fra frygt for det ukendte eller komforten i det velkendte. Vær bevidst om dette og søg at forstå modstanden. Hav mod til at gå ind i den, mærke den og være med den. Når du lærer din modstand at kende, bliver den mindre farlig.
  • Fejr dine Milepæle: Anerkend og fejr dine succeser, uanset hvor små de er. Det skaber positiv forstærkning og holder motivationen høj.
  • Lær af Fiaskoer: Hvis du støder på udfordringer eller fiaskoer, se dem som læringsmuligheder. Hvad kan du tage med dig og anvende i fremtiden?
  • Anerkendelse af Nu’et: Der er ingen bedre tid end nu til at starte. Handling i øjeblikket er nøglen til forandring.

”Det er bare at gøre det”, plejede min mor at sige. Det har jeg altid beundret hende for.

For sandheden er, at mange af os kæmper med at følge ovenstående trin, selvom vi tilsyneladende har alle forudsætninger for det. Det handler nemlig i virkeligheden om meget mere end blot at sætte mål og følge dem. Hvis det var så nemt, ville vi jo alle lykkedes med at opnå vores mål, ønsker og drømme.

Det handler faktisk både om kemi i hjernen, om uforløste traumer, om tilknytningsmønstre, om selvværd og meget andet. (Det kan du læse mere om i senere indlæg). Så hvis du er en af de mange, der har svært ved at lykkedes med nytårsforsætterne, så vil jeg foreslå dig at droppe dem og starte et andet sted.

Brug i stedet tiden på at finde ud af, hvem du ønsker at være:

HVORDAN SKAL DET FØLES AT VÆRE DIG?

 Hvordan vil du tænke, føle, handle og agere?

Skriv det gerne ned og brug tid på at visualisere det, se det for dig og mærk hvordan det føles helt indeni. Meditér gerne på det og lav positive bekræftelser, der understøtter de ønskede følelser. Gentag det hver dag. Gør det til en daglig praksis og du vil være godt på vej til mere varige forandringer.

Helt kort, så handler det om at skabe og være i den ”rigtige ”følelse, den ”rigtige” energi, så tiltrækker du nemlig helt automatisk det du ønsker i dit liv.

Det lyder simpelt ikke? Det er det for nogen, men ikke for de fleste, kan jeg godt afsløre.

Der findes masser af forskellige teknikker og det kræver en del øvelse.

I det nye år, glæder jeg mig til at dele mere med dig omkring vaner og forandringer og hvordan du lykkedes med at bryde gamle mønstre og skabe de forandringer du ønsker.

Jeg håber du har lyst til at følge med?

Jeg ønsker alle et helt fantastisk, forrygende, festligt og ikke mindst fredfyldt og følelsesforløsende nyt år.

Tak fordi du læser med her på min blog.

GODT NYTÅR! 🎉
Hej

Mit navn er Anette Zophia Jeg er uddannet Registreret Psykoterapeut og har hjulpet flere hundrede mennesker i bedre trivsel. Jeg har over 20 års erfaring i at arbejde med mennesker med psykiske og sociale problemstillinger. Jeg er specialiseret i sammenhængen mellem krop og sind og anvender særlige energipsykologiske og traumeterapeutiske metoder til at forløse det, der forhindrer dig i at trives og leve det liv, du gerne vil. Jeg arbejder helhedsorienteret og møder dig lige der, hvor du er. 

Du er velkommen 😉

Lige nu kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev og deltage i konkurrencen om 5 timers gratis terapi. 

Tilmeld dig og deltag i konkurrence

Blog Indlæg

Klientudtalelser

Slide 1

“Anette er en fantastisk terapeut, med store empatiske evner, nærvær, faglig viden og kunnen. At gå hos dig i et forløb af 5 gange, har hjulpet mig mere end noget andet har gjort.“ - Mette

Slide 2

”Anette er nærværende, empatisk og et utroligt varmt og fantastisk menneske og ikke mindst en rigtig dygtig psykoterapeut. Hun har lyttet, hjulpet og støttet mig og givet mig brugbare redskaber, så jeg har kunnet arbejde med mig selv.” - Ninna

Slide 3

”Jeg havde aldrig troet, at vi allerede efter 3. gang kunne se/mærke så stor en forskel. Vi har fået vores glade datter tilbage og kan slet ikke sige TAK nok. Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til Anette Zophias klinik” - Mette B.

Slide 4

”Anette har solid erfaring og stor indsigt i mennesker samt sammenhængen mellem psyken og kroppen. Hun tager sig god tid og ser på, hvad den enkelte har behov for og hun tilpasser samtalerne og værktøjerne hertil. Anette får derfor mine varmeste anbefalinger.” - Elisabeth

Slide 5

”Jeg har kun rosende ord til Anette, hun er urolig kompetent, empatisk, nærværende, hjertevarm og imødekommende. Hun er fagligt dygtig, har en god menneskekundskab. Hun var hurtigt til at fange og se den røde tråd i mit problem/min situation.” - Camilla

”Jeg har kun rosende ord til Anette, hun er urolig kompetent, empatisk, nærværende, hjertevarm og imødekommende. Hun er fagligt dygtig, har en god menneskekundskab. Hun var hurtigt til at fange og se den røde tråd i mit problem/min situation.” - Camilla

Slide 6

”Allerede efter første session kunne jeg se mærkbare resultater og jeg står nu et meget bedre sted grundet al den hjælp og sparring jeg har modtaget fra Anette.
Hun er dybt professionel og har en stor viden samt bred vifte at værktøjer hun arbejder med, så hun kan guide én sikkert i mål.” - Anders

Vil du spørge mig om noget?

Du er altid mere end velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller overvejer at gå i terapi. Jeg bestræber mig altid på at svare indenfor 24 timer på hverdage. Jeg hører gerne fra dig.