Transbiologisk Traumeterapi

Transbiologisk Traumeterapi (TBT) tager sit udgangspunkt i PeakStates-modellen, der er udviklet af den canadiske psykolog Dr. Grant McFetridge. PeakStates kan beskrives som en forbedret psykisk tilstand, der er ud over den almindelige dagligdags bevidsthedstilstand. Den kan føles som en indre vedvarende tilstand af lykke og fredfyldthed. En sådan tilstand er mulig at opnå, når man har fået forløst sine traumer.

Hvad er et traume?

I teorien skyldes ethvert ubehag et traume. Det er almindeligt at have fra 5 og helt op til flere tusinde traumer. Traumer skal her forstås som et frosset øjeblik, hvor du har været ude af kroppen. Kender du det, at en ubehagelig oplevelse i en situation står som ”frosset” i din hukommelse. Du kan se hele hændelsen for dig, som i en film eller som ”fluen på væggen”. Når du på den måde betragter dig selv udefra, så er der tale om et traume.

Alle traumer sidder i vores cellehukommelse og kan aktiveres, når vi oplever en trigger. En trigger kan være næsten hvad som helst, der aktiverer den fastfrosne hukommelse i cellerne. Det kan fx være en lyd, en lugt, en tanke, en bevægelse, en person eller en hændelse.

Traumerne sidder på en streng, ligesom perler på en snor. Hver streng har sit eget tema. Det problem du oplever at have lige nu, sidder yderst på en traumestreng. Inderst på samme traumestreng sidder det oprindelige traume, der startede det tema dit problem handler om.

Målet i traumeterapien er derfor at finde det oprindelige traume, der hører til dit nuværende problem, og forløse det. På den måde kan du slippe fri af dit ubehag én gang for alle.

Du vil opleve at gå herfra med ro i dine tanker, fredfyldthed i dit hjerte og en lethed, afspændthed i din krop, i forhold til det problem du kom med.

Læs mere om traumer her.

Hvad er traumeterapi og hvordan foregår det? 

Transbiologisk Traumeterapi (TBT) indeholder en lang række avancerede og kraftfulde teknikker, der kan forløse selv meget dybe traumelag. Ifølge Dr. Grant McFetridge opstår de fleste traumer før fødslen som resultat af biologiske skader. Derfor er Transbiologisk Traumeterapi også en regressionsterapi, fordi vi rejser tilbage på traumestrengene.

Det foregår helt enkelt ved at du er opmærksomt til stede i de fysisk følte fornemmelser, du oplever i forbindelse med dit problem. Jeg guider dig til, hvad du skal gøre undervejs, ud fra det du fortæller mig. Når du er i det frosne øjeblik, skal du være der med kærlighed til dig selv og accept af alt, du mærker. På den måde frigives dine selvhelbredende kræfter og dit traume forløses.

Jeg er med dig hele vejen.

Hvis du føler at traumeterapi er noget for dig, så kontakt mig her. 

 

Kilde: Uddannelsesmateriale fra Mygind Institute

 

”Er du klar til at slippe dine selvhelbredende kræfter løs?”