Afhængighed

Få hjælp til at give slip på det der ikke længere tjener dig.

Afhængighed som strategi

Når noget udenfor dig får magten over dit liv

Mange kæmper med en eller anden form for afhængighed – af stoffer, alkohol, mad, sociale medier, spil, sex eller noget helt andet. Udefra kan det se ud som et spørgsmål om viljestyrke, men bagved ligger ofte en dybere indre smerte, som afhængigheden forsøger at dulme.

 

Det er netop dér, jeg møder dig. Ikke som én, der skal “fikses”, men som et menneske, der har fundet en overlevelsesstrategi i noget, som engang virkede – men som nu skaber problemer og lidelse.

Måske vil du gerne stoppe – men kan ikke. Det er her, jeg kan hjælpe dig nænsomt og effektivt med at finde årsagen bag og forløse det, der holder dig fast.

Tegn på afhængighed

Når det føles som om du har mistet kontrollen

Afhængighed viser sig på mange måder, men fælles for dem er følelsen af, at noget udenfor dig har fået for meget magt. Det kan føles som om:

  • Du mister kontrollen, selvom du har lovet dig selv at stoppe.
  • Du dulmer ubehag, uro eller tomhed med det, du er afhængig af.
  • Du føler skyld eller skam, men kan ikke lade være.
  • Du trækker dig socialt eller skjuler dine vaner.
  • Du oplever, at afhængigheden går ud over dine relationer, din sundhed eller dit arbejde.
  • Du har prøvet at ændre det mange gange, men falder tilbage i mønstret.

Hvis du kan genkende dig selv i noget af det, er du ikke alene – og der er hjælp at hente.

Afhængighed og traumer

Når barndomsoplevelser skaber afhængighed

Mange mennesker, der kæmper med afhængighed, har oplevet svigt, overgreb, omsorgssvigt eller andre former for følelsesmæssige traumer tidligere i livet. Det betyder ikke nødvendigvis “store traumer” – også længerevarende følelsesmæssig understimulering, ensomhed eller mangel på tryghed kan sætte sig dybt og skabe sårbarhed for afhængighed.

Afhængighed er derfor sjældent det egentlige problem. Det er ofte et symptom på noget dybere – ofte knyttet til oplevelser fra barndommen, hvor vi ikke blev mødt, set, forstået eller reguleret.

Når nervesystemet i lang tid har levet i alarmberedskab, og når svære følelser ikke har haft et trygt sted at lande, kan afhængigheden blive en strategi til at overleve. Den kan dæmpe angst, give en midlertidig følelse af ro – eller bare gøre det muligt at mærke noget i stedet for tomhed.

Derfor handler arbejdet med afhængighed ikke kun om at holde op – men om at forstå, hvorfor afhængigheden blev nødvendig, og hvad der skal til for, at du ikke længere har brug for den.

Afhængighed som selvmedicinering

Når du dulmer følelsesmæssig smerte

Når livet gør ondt, kan afhængighed fungere som en slags selvmedicinering. Den hjælper til at dulme angst, tankemylder, uro, stress eller følelsesmæssig smerte – i hvert fald i øjeblikket. På den måde forsøger kroppen og nervesystemet at finde ro, men prisen bliver ofte høj på længere sigt.

 

I mit arbejde ser jeg afhængighed som en måde at overleve på. En strategi kroppen og sindet har fundet, fordi det på et tidspunkt var den bedste (eller eneste) måde at regulere følelser på.

 

I min terapi arbejder vi direkte med de følelser og kropslige reaktioner, som ligger bag trangen – og hjælper nervesystemet med at finde en ny vej til regulering. Mange oplever, at deres trang mindskes, når de begynder at forstå og forløse de bagvedliggende følelser.

Behandling af afhængighed

En nænsom vej tilbage til dig selv

Jeg arbejder med afhængighed ud fra en moderne traumeforståelse og en krops- og følelsesbaseret tilgang. Det betyder, at vi både taler om det, der fylder, og undersøger, hvad der sker i kroppen og nervesystemet, når trangen opstår.

Du vil få hjælp til at:

  • Forstå de bagvedliggende mønstre og følelser
  • Mærke og regulere dit nervesystem
  • Skabe nye, mere nærende måder at være med dig selv på
  • Forløse gamle traumer, som ligger til grund for afhængigheden
  • Genopbygge kontakt til dine behov, grænser og længsler

 

Det er muligt at slippe afhængigheden – ikke ved at kæmpe mod dig selv, men ved at møde dig selv med forståelse og omsorg.

Terapi ved afhængighed

Et trygt sted at starte din forandring

Jeg tilbyder samtaleterapi og traumeterapi til dig, der ønsker at arbejde med afhængighed – uanset om du står midt i det, er i et behandlingsforløb, eller har været ædru/clean i en periode og nu oplever andre svære følelser komme op.

 

Jeg anvender nænsomme og effektive metoder som bl.a.:

 

Som støtte til det terapeutiske arbejde tilbyder jeg desuden NADA øreakupunktur. NADA er en enkel, bivirkningsfri metode, som kan give en oplevelse af ro, regulering og afspænding – og kan være en særlig hjælp ved trang, abstinens, søvnproblemer og indre uro.

 

I min terapi tilbyder jeg et trygt rum til at begynde at forstå og forandre – i dit tempo og med respekt for dine grænser.

Hvad er tegnene på afhængighed?

Tegnene kan være vedvarende trang, manglende kontrol, følelsesmæssig uro uden stoffet/aktiviteten, hemmeligholdelse og skam, eller gentagne forsøg på at stoppe uden varigt resultat.

Afhængighed er ikke kun et spørgsmål om diagnose. Det handler om, hvordan du har det med det, du gør. Hvis noget gentagne gange overskrider dine egne grænser eller forstyrrer din livskvalitet, kan det give mening at tage det alvorligt.

Nej. Du er velkommen, præcis som du er. Nogle kommer, mens de stadig er i aktiv afhængighed, andre er et andet sted i processen. Vi starter dér, hvor du er.

Ja, jeg tilbyder også støtte og samtaler til dig, der står tæt på en, der kæmper med afhængighed. Det kan være en belastning at være pårørende, og det kan være vigtigt at få støtte og egne redskaber.

Min tilgang kan være et supplement – eller et alternativ – afhængigt af din situation. Hvis du er i et behandlingsforløb, kan vi arbejde sideløbende. Hvis du ønsker en anden vej end den traditionelle behandling, kan du også starte her.

Nej. Mange kommer netop, fordi de er i tvivl, ambivalente eller føler, at de ikke kan. Terapi kan hjælpe dig med at forstå og regulere det, der gør det svært – så motivation og forandring kan vokse frem naturligt.

Det afhænger af, hvad du kommer med, og hvor dybt det ligger. Nogle oplever lindring allerede efter få gange, især med TFT. Andre har brug for et længere forløb. Vi tilpasser det sammen.

Det er meget almindeligt – og netop derfor er det så vigtigt, at du bliver mødt med varme, respekt og forståelse. Hos mig er der ikke noget, du ikke må sige højt.

FAQ - ofte stillede spørgsmål om afhængighed

Er du klar til at tage første skridt?

Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for. Måske er du bare træt af at være fanget i det samme mønster. Måske mærker du bare, at noget må ændre sig.

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at slippe din afhængighed.

Har du brug for hjælp eller rådgivning?

Føler du dig overvældet, stresset eller har du brug for professionel hjælp til at håndtere dine udfordringer? Jeg hører gerne fra dig. 

Picture of Anette Zophia Psykoterapeut
Anette Zophia Psykoterapeut
Tilmeld dig mit nyhedsbrev *

Få viden, inspiration og motivation til et liv i mental trivsel balance. Modtag tilbud, nyheder mm. – med respekt for dit privatliv. Ingen spam. 

* Ved tilmelding deltager du automatisk i konkurrencen om at vinde 5 timers gratis terapi. Vinderen udtrækkes den 1.1.2026