Når du møder din krop og dine symptomer med nysgerrighed i stedet for modstand, begynder helingen.
En spiseforstyrrelse handler sjældent om mad alene. Ofte gemmer der sig en dybere smerte eller følelsesmæssig belastning bag det kontrollerede spisemønster, sulten eller trangen til at spise i skjul. For mange er spiseforstyrrelsen et forsøg på at skabe orden, tryghed eller kontrol i en verden, der på et tidspunkt har føltes kaotisk, overvældende, smertefuld eller utryg.
Måske kender du følelsen af, at du kæmper med maden, kroppen og dig selv, men ikke helt forstår hvorfor. Måske fylder skyld, skam eller selvkritik mere, end du kan overskue, og måske føles det som om, at maden på én gang er både din fjende og din redning.
Hos mig bliver du ikke mødt med en plan for kalorier, vejning eller kontrol – men med nysgerrighed, ro og en mulighed for at begynde at forstå, hvad der i virkeligheden ligger bag dine mønstre.
Jeg ved du ikke har valgt at have en spiseforstyrrelse. Det er en overlevelsesstrategi, du har udviklet for at håndtere noget, der har været for svært eller for voldsomt at bære på alene. Maden er blevet dit redskab til at lukke af, dulme, straffe dig selv eller skabe afstand til kroppen.
Det, der udefra kan se ud som et valg, handler ofte om at overleve på den eneste måde, du har lært.
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, hvor tanker, følelser og adfærd omkring mad, vægt og krop fylder uhensigtsmæssigt meget og forstyrrer livskvaliteten. Det kan handle om at spise for lidt, for meget, for kontrolleret, for ukontrolleret – men uanset form handler det om følelsesmæssig smerte.
De mest kendte former er anoreksi, bulimi og BED (tvangsoverspisning), men mange lever også med en mere usynlig og “funktionel” spiseforstyrrelse, som sjældent bliver opdaget eller anerkendt. Det kan fx være stærkt kontrolleret eller emotionelt betinget spisning, skjult skam omkring krop og mad eller behov for konstant at kompensere med motion.
Spiseforstyrrelser viser sig meget forskelligt fra person til person, men her er nogle af de mest almindelige tegn, du kan være opmærksom på:
Bag de ydre symptomer gemmer sig ofte en følelse af indre uro, tomhed, følelsesmæssig smerte eller dissociation fra kroppen. Mange beskriver det som en følelse af at være fanget i et mønster, de ikke kan slippe ud af.
Det er vigtigt at understrege, at man godt kan have en spiseforstyrrelse, selvom man ikke opfylder alle kriterier eller har en bestemt vægt. Det handler om, hvor meget det fylder i dit liv og hvordan du har det med dig selv.
Spiseforstyrrelser kan ramme alle – uanset alder, køn, baggrund eller livssituation. De begynder ofte i ungdomsårene, men mange voksne kæmper også med spiseforstyrrelser, nogle i årevis uden at have fået den rette hjælp.
Der kan være mange årsager og udløsende faktorer, men ofte ser jeg nogle fællestræk hos dem, der udvikler en spiseforstyrrelse:
Spiseforstyrrelsen bliver ofte en måde at skabe struktur, dæmpe svære følelser eller håndtere et ureguleret nervesystem på – især hvis man ikke har lært andre måder at håndtere følelser og stress på.
Mange, der kæmper med en spiseforstyrrelse, har også erfaring med selvskade. Begge strategier kan være udtryk for den samme grundlæggende smerte og behov for regulering. Selvskade bliver ligesom spiseforstyrrelsen en måde at finde lindring – at dulme, regulere, føle noget (eller intet), få kontrol eller straffe sig selv.
Både overspisning, sult og cutting kan opleves som midlertidige måder at “føle noget” eller “føle mindre”. Kroppen bliver genstand for den smerte, der ikke kan sættes ord på. Når vi forstår det, bliver det muligt at møde også de destruktive mønstre med omsorg, ikke skam.
I terapien skaber vi et trygt rum, hvor vi kan begynde at forstå, hvad disse strategier har forsøgt at hjælpe dig med – og langsomt finde nye måder at være i livet og kroppen på.
Min tilgang til behandling af spiseforstyrrelser er funderet i en moderne traumeforståelse, hvor vi ser på de bagvedliggende oplevelser og følelsesmæssige mønstre, der har formet symptomerne.
Når vi har været udsat for svigt, grænseoverskridelser, følelsesmæssig forsømmelse eller andre former for psykiske traumer, kan kroppen og sindet udvikle strategier for at beskytte os. En spiseforstyrrelse kan være en sådan strategi – en måde at overleve, regulere følelser og få en følelse af identitet eller kontrol.
Derfor giver det mening at arbejde med spiseforstyrrelser ud fra en traumefokuseret forståelse, hvor vi ikke blot kigger på adfærden – men på det liv og de oplevelser, der ligger bag. Det kan handle om et eller flere uforløste traumer – oplevelser, hvor du har måttet lukke af for dig selv, dine behov og dine følelser. Ikke fordi du ville – men fordi du måtte.
Mange klienter med spiseforstyrrelser har oplevet:
I stedet for at “fikse” spiseforstyrrelsen, arbejder vi med at hele det, der ligger bag: at genopbygge kontakt til kroppen, skabe indre tryghed og lære at rumme svære følelser uden at skade sig selv. Det kræver mod, tid og nænsomhed – men det er muligt.
I terapien skaber vi sammen et trygt og fordomsfrit rum, hvor du kan begynde at være nysgerrig på, hvad din spiseforstyrrelse forsøger at fortælle og hjælpe dig med – og hvilke nye veje, du kan begynde at gå i stedet. Jeg anvender metoder, der tager højde for både det mentale, følelsesmæssige og kropslige, bl.a. benytter jeg:
Transbiologisk traumeterapi, Tankefeltterapi og Kognitiv terapi.
Vi arbejder nænsomt med det, der er svært, og skaber kontakt til det, der har været undertrykt eller overvældende. Når vi møder kroppen og symptomerne med nysgerrighed i stedet for modstand, begynder helingen.
Vi går i dit tempo, og jeg støtter dig i at genetablere kontakten til dig selv, ikke kun for at ændre adfærden, men for at møde det, der ligger nedenunder med varme og medfølelse.
Formålet er ikke at tvinge dig til forandring, men at skabe et rum, hvor du begynder at mærke, at du har et valg, og at du fortjener et liv uden kamp.
Uanset hvordan din spiseforstyrrelse ser ud – eller om du “bare” har forstyrrede tanker og følelser omkring mad og krop – er du velkommen hos mig. Du er ikke alene, og du er ikke forkert. Det, du kæmper med, giver mening i lyset af det, du har med dig.
Når vi forstår spiseforstyrrelsen som et forsøg på at overleve – ikke som et nederlag – bliver det muligt at møde den med medfølelse. Og derfra kan vi begynde at forandre noget.
Når du er klar til at begynde at forstå din egen historie og skabe forandring i dit forhold til mad, krop og dig selv, så er jeg her til at støtte dig – nænsomt, trygt og uden dom.
Som forælder til et barn eller en ung med en spiseforstyrrelse kan du stå i en enormt sårbar og frustrerende situation. Du kan se, at noget er galt, men ved måske ikke, hvordan du bedst hjælper – og det, du gør, bliver måske ikke taget imod, som du havde håbet. Mange forældre føler sig magtesløse og bange for at gøre det værre, samtidig med at de bærer på bekymring, skyld og uro.
Måske er I allerede i gang med et behandlingsforløb i psykiatrien, hos læge, diætist eller anden specialist – men oplever, at der mangler tid, nærvær eller forståelse for de følelsesmæssige årsager bag spiseforstyrrelsen. Det er ofte her, I begynder at søge efter supplerende hjælp, der kan møde jeres barn eller unge på en anden måde.
Her kan jeg tilbyde et trygt, nænsomt og helhedsorienteret alternativ eller supplement, hvor jeres barn ikke bliver set som et problem, der skal løses – men som et menneske, der har udviklet nogle strategier for at klare noget svært. Jeg møder unge med respekt, ro og en oprigtig nysgerrighed på, hvad de bærer på. Vi arbejder med at skabe en tryg kontakt, hvor der er plads til både det svære og det, der giver mening for barnet eller den unge selv.
I mit terapirum oplever mange unge for første gang at blive mødt uden krav, diagnoser eller præstationspres. Det skaber ofte et andet udgangspunkt for heling og tillid.
Flere forældre oplever også, at mit roligere og mere individuelle terapirum giver deres barn mulighed for at åbne sig og finde ind til det, der er svært – uden at føle sig forkert. Du er velkommen til at kontakte mig uforpligtende, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg arbejder, og om det kunne være en mulighed for jer.
Som forælder eller pårørende til én med en spiseforstyrrelse kan man stå magtesløs og bekymret på sidelinjen. Det kan være svært at forstå, hvad der foregår – og endnu sværere at vide, hvordan man bedst hjælper.
Mange forældre oplever, at det, de siger og gør, bliver opfattet forkert eller afvist. Måske forsøger du at hjælpe med logik, struktur eller opmuntring – men mødes af vrede, undvigelse eller tavshed.
Jeg hjælper jer som forældre med at forstå, hvad spiseforstyrrelsen kan være et udtryk for, og hvordan I bedst kan støtte jeres barn – uden at blive trukket ind i en kamp om mad, kontrol eller vilje.
Hos mig er du/I som pårørende velkommen til at række ud, få vejledning eller støtte – uanset om du står helt i begyndelsen og er i tvivl, eller om I har prøvet mange ting uden den ønskede effekt. Det kan være en værdifuld hjælp at forstå de følelsesmæssige lag bag spiseforstyrrelsen og få redskaber til at være en tryg og støttende relation.
Spiseforstyrrelser handler ikke kun om vægt og mad, men om hvordan du har det. Hvis mad, krop, motion og selvbillede fylder meget og begrænser dit liv, er det værd at søge hjælp – også selvom du ikke har en officiel diagnose.
Ja, terapi kan være en vigtig del af helingsprocessen. Især hvis du arbejder med at forstå og forløse det, der ligger bag mønstrene – som fx traumer, stress eller selvkritik.
Ja, mange vælger at kombinere min traumefokuserede tilgang med psykiatrisk eller somatisk behandling, diætistvejledning eller gruppeforløb. Jeg tilbyder ikke medicinsk behandling, men supplerer den traditionelle tilgang med en helhedsforståelse.
Ja. Jeg arbejder med alle former for spiseforstyrrelser, herunder overspisning (BED), ortoreksi, anoreksi og bulimi. Fælles for dem er, at vi kigger bag adfærden og på de følelsesmæssige temaer.
Tegnene kan variere, men typisk ses et overdrevent fokus på mad, krop og vægt, ændrede spisevaner, social tilbagetrækning, humørsvingninger, overdreven motion eller skyld og skam forbundet med at spise. Bag symptomerne gemmer der sig ofte dybere følelsesmæssige sår eller traumer.
Mange med spiseforstyrrelser har oplevet traumer – det kan være alt fra svigt, mobning, overgreb eller følelsesmæssig forsømmelse. Spiseforstyrrelsen bliver ofte en måde at håndtere eller kontrollere indre uro og smerte på, når nervesystemet er overbelastet eller dysreguleret.
Ja, for nogle er en mere nænsom og traumefokuseret tilgang det, der gør forskellen. Jeg tilbyder et trygt og individuelt tilpasset terapiforløb, hvor vi sammen arbejder med de bagvedliggende årsager – ikke kun symptomerne.
Ja, mange unge (ofte i alderen 13-25 år) har stor gavn af min tilgang. Jeg tilbyder et trygt rum, hvor den unge kan få støtte uden at føle sig forkert. Som forælder er du altid velkommen til at kontakte mig først for at afklare mulighederne.
Det kan føles magtesløst at stå på sidelinjen. Mange forældre oplever, at systemet ikke altid rækker – eller at deres barn ikke ønsker traditionel behandling. Her kan jeg være et supplement eller alternativ, hvor både du og dit barn bliver mødt med ro, forståelse og faglig viden.
Det er individuelt – nogle mærker hurtigt en forskel i deres følelsesmæssige tilstand eller forhold til mad, mens det for andre tager længere tid. Vi arbejder i det tempo, der føles trygt og bæredygtigt.
En spiseforstyrrelse handler sjældent om mad alene, men om noget, der er langt mere sårbart og personligt. I mit terapirum bliver du mødt med forståelse og respekt for det, du har brugt for at klare dig. Du skal ikke kæmpe mod dig selv, men i stedet blive klogere på, hvad kroppen og dine mønstre prøver at fortælle dig.
Kontakt mig her:
Føler du dig overvældet, stresset eller har du brug for professionel hjælp til at håndtere dine udfordringer? Jeg hører gerne fra dig.
Få viden, inspiration og motivation til et liv i mental trivsel balance. Modtag tilbud, nyheder mm. – med respekt for dit privatliv. Ingen spam.
* Ved tilmelding deltager du automatisk i konkurrencen om at vinde 5 timers gratis terapi. Vinderen udtrækkes den 1.1.2026
