Lavt selvværd

Giv slip på din indre kritiker og bliv fri til at være dit autentiske selv.

Når du føler dig forkert, utilstrækkelig eller ikke god nok

Lavt selvværd er ikke bare en følelse, der kommer og går. Det er en grundlæggende og ofte vedvarende oplevelse af ikke at være god nok – som menneske. Det kan vise sig som en indre uro, en konstant selviagttagelse, selvkritik og en følelse af at skulle yde, præstere eller tilpasse sig for at være noget værd.

Måske kender du til at være hård ved dig selv, til at føle dig dum, grim, doven eller svag – også selvom ingen andre siger det. Eller måske tvivler du konstant på, om du har ret til at være her, at fylde, at sige fra eller tage din plads i verden.

Bag lavt selvværd ligger der ofte gamle erfaringer med ikke at blive mødt, spejlet eller anerkendt som den, man er. Erfaringer, der sætter sig som en slags indre sandhed – men som kan ændres.

Hvorfor får man lavt selvværd?

Selvværd formes i relation til andre. Måske er du vokset op med kritik, følelsesmæssigt fravær eller relationer, hvor du ikke blev mødt for den, du var. Oplevelser som mobning, præstationspres, misforstået ansvar eller manglende følelsesmæssig støtte kan plante frøene til negative overbevisninger om dig selv.

 

Selvom lavt selvværd ofte har rødder i fortiden, lever det videre i dine daglige tanke- og adfærdsmønstre. Måske har du lært at tilpasse dig, skjule dig, præstere eller være den stærke – og undertrykker i dag dine egne behov og grænser for at føle dig accepteret.

Tegn på lavt selvværd

Lavt selvværd kan vise sig på mange måder, og det ser forskelligt ud fra person til person. Nogle typiske kendetegn er:

 

  • Selvkritiske tanker og indre domme
  • Svært ved at sige nej eller sætte grænser
  • Svært ved at tage imod ros eller anerkendelse
  • Frygt for at fejle, konfliktskyhed eller kontrolbehov
  • Følelser af skam, skyld eller utilstrækkelighed
  • Følelsen af ikke at være god nok – uanset hvad du gør
  • Følelse af ensomhed – også sammen med andre
  • Selvsabotage, undgåelse eller usikkerhed i relationer 
  • Et gennemgående behov for at præstere eller gøre sig umage

 

Ofte bliver man god til at gemme det væk udadtil, mens kampen indeni fortsætter i stilhed. Lavt selvværd kan også være forbundet med angst, stress, depression eller forskellige former for afhængighed og selvskade.

Den indre kritiker og det sårede barn

Når selvværdet er lavt, kan det føles som om der bor en indre kritiker i dig – en stemme, der holder øje, retter, nedgør eller tvivler på dig. Den stemme har ofte rødder i tidligere erfaringer, hvor du ikke blev mødt med nok varme, støtte eller anerkendelse.

 

Bag den indre kritiker gemmer der sig ofte et sårbart og ensomt indre barn, som har lært at det må tilpasse sig, skjule sig, præstere eller være stille for at få lov at høre til. At arbejde med lavt selvværd handler derfor ikke om at presse sig selv til at tro på, at man er god nok – men om at møde og hele de steder, hvor det modsatte engang blev “sandheden”.

 

Jeg har skrevet et blogindlæg om den indre kritiker, hvor du kan læse meget mere. Du finder det lige HER

En nænsom og helhedsorienteret tilgang

I min praksis arbejder jeg traumefokuseret og med dyb respekt for den historie, der ligger bag lavt selvværd. Det handler ikke om hurtige løsninger, men om at skabe et trygt rum, hvor du langsomt kan begynde at møde dig selv med mere mildhed, omsorg og forståelse.

Når du får øje på dine gamle mønstre og forstår, hvad der ligger bag dem, bliver det muligt at vælge nye veje.

Vi undersøger sammen, hvor dine mønstre stammer fra, og hvordan de viser sig i dit liv i dag, så du kan begynde at give slip på gamle overbevisninger og opdage, at du allerede er nok, som du er.

Traumefokuseret behandling af lavt selvværd

Lavt selvværd er sjældent noget, man “bare har”. Det har ofte rødder i utrygge relationer, grænseoverskridelser, følelsesmæssigt fravær eller andre belastende oplevelser, også selvom de måske ikke har virket “store” udefra.

 

Derfor tager min behandling udgangspunkt i en traumefokuseret forståelse, hvor vi arbejder med nervesystemets reaktioner, tilknytningsmønstre og de uforløste følelsesmæssige spor, der kan ligge bag. Det giver mulighed for en dybere forandring – indefra og ud.

Terapiformer jeg anvender

Afhængigt af din situation og dine behov kan vi arbejde med lavt selvværd gennem fx:

  • Psykoterapi – med fokus på relation, identitet og selvforståelse
  • Tankefeltterapi – der kan løsne fastlåste følelser og negative overbevisninger
  • Traumeterapi – hvor vi arbejder nænsomt med de bagvedliggende sår og erfaringer
  • Kognitiv terapi – hvor vi fremmer en mere støttende og venlig relation til dig selv.
Hvad er tegn på lavt selvværd?

Tegnene kan være mange, men typisk oplever man usikkerhed, selvkritik, følelsen af ikke at være god nok, svært ved at sige nej eller tage sin plads. Du kan også føle dig forkert, sammenligne dig meget med andre eller skjule, hvem du egentlig er.

Lavt selvværd opstår ofte tidligt i livet – som følge af fx kritik, følelsesmæssig forsømmelse, mobning eller relationer, hvor du ikke er blevet mødt som den, du er. Det kan også være forbundet med traumer eller svære oplevelser, du stadig bærer med dig.

Vejen til et sundere selvværd handler ikke kun om positive bekræftelser. Det kræver en dybere forståelse af dine mønstre og bagvedliggende sår. Terapi kan hjælpe dig med at hele det, der har formet dit lave selvværd – og give dig nye, mere støttende måder at være med dig selv på.

Nej. Selvværd handler om, hvordan du grundlæggende ser dig selv som menneske, mens selvtillid handler om, hvad du tror, du kan præstere. Mange har god selvtillid, men lavt selvværd – og det kan skabe en stor indre konflikt.

Ofte, ja. Lavt selvværd kan være et udtryk for følelsesmæssige sår fra barndom, opvækst eller tidligere relationer. Det kan handle om at være blevet kritiseret, overset, forladt eller ikke set som den, man er.

Ja. I terapi arbejder vi med at forstå og forløse de dybere årsager til lavt selvværd – ofte med udgangspunkt i din opvækst, relationer og ubevidste mønstre. Jeg tilbyder en nænsom og traumefokuseret tilgang, der møder dig, hvor du er.

Begynd med at lægge mærke til, hvordan du taler til dig selv. Er det med venlighed – eller hårdhed? Bare dét at opdage den indre kritiker er første skridt. Og så kan det være en god idé at række ud og få støtte i processen.

FAQ - ofte stillede spørgsmål om lavt selvværd

Få støtte til at genfinde dit eget værd

Du er velkommen til at kontakte mig og høre nærmere om, hvordan jeg kan hjælpe dig. Jeg svarer tilbage indenfor 24 timer.

Min praksis ligger i Børkop – centralt mellem Vejle og Fredericia.

Har du brug for hjælp eller rådgivning?

Føler du dig overvældet, stresset eller har du brug for professionel hjælp til at håndtere dine udfordringer? Jeg hører gerne fra dig. 

Picture of Anette Zophia Psykoterapeut
Anette Zophia Psykoterapeut
Tilmeld dig mit nyhedsbrev *

Få viden, inspiration og motivation til et liv i mental trivsel balance. Modtag tilbud, nyheder mm. – med respekt for dit privatliv. Ingen spam. 

* Ved tilmelding deltager du automatisk i konkurrencen om at vinde 5 timers gratis terapi. Vinderen udtrækkes den 1.1.2026