Allergi
Hvis du har allergi, så er du sikkert bekendt med nogle af følgende symptomer:
- Kløen og svien
- udslet
- eksem
- snue
- hoste og nysen
- vejrtrækningsproblemer m.fl.
Uanset hvad du er allergisk overfor, så skyldes din allergi en overreaktion i dit immunsystem. Det vil sige, at din krop reagerer på noget, der ellers normalt er et uskadeligt stof. Det gør din krop, fordi den opfatter det ellers uskadelige stof som farligt eller fremmed og dermed blot forsøger at forsvare sig. Din krop er nemlig skabt til at hjælpe dig og forsvare dig mod angreb af fremmede stoffer.
Hvorfor får jeg allergi?
Hvorfor har min krop så fået denne ”fejltolkning” af et ellers uskadeligt stof, tænker du måske. Det har den, fordi du på et tidspunkt har været udsat for en situation, som din reptilhjerne har opfattet som ”farlig” eller ”truende”, samtidig med at det stof du nu er allergisk overfor har været til stede. På den måde er der skabt en association mellem ”noget farligt” og allergenet. Lad mig give dig et eksempel:
En kvinde kommer gående i byen og får et chok, da hun er ved at blive kørt ned af en bus. Samtidig har hun en rest fra nødder, hun har spist, i munden. Reptilhjernen registrerer chokket som en fare/trussel og kobler det til nødderesterne i munden, da det er det eneste fremmedlegeme, der er i kroppen på det tidspunkt chokket indtræder. Næste gang kvinden spiser nødder, sender reptilhjernen derfor advarselssignal ud til kroppen om at forsvare sig mod ”det farlige fremmedlegeme” – for at undgå at blive ”ramt af bussen”.
Samme er gældende for barnet der sidder ved bordet og drikker mælk og pludselig får et chok af en høj skræmmende lyd, da mor fx taber tallerkenen på gulvet lige bag barnet.
Således kan alle allergier spores tilbage til et traume, og allergenet er blot en ”trigger”.
Med TFT/EFT, Metasundhed og Traumeterapi kan jeg hjælpe dig med at finde tilbage til det ubehagelige der er sket (”det frosne øjeblik”), imens du har været udsat for det, du er allergisk overfor.
Når vi på den måde arbejder med ”det frosne øjeblik” hjælper vi reptilhjernen med at ”afblæse alarmen” og således også den allergiske reaktion.
Er det arveligt?
Du har måske fået at vide, at din allergi er arvelig betinget, hvis dine forældre eller søskende også har eller har haft allergi eller allergiske sygdomme. Ifølge teorien bag Transbiologisk Traumeterapi skyldes det at vores traumer sidder gemt i vores cellers hukommelse. Du kan derfor også nedarve cellehukommelse fra dine forældre.
Med traumeterapien arbejder vi netop med denne cellehukommelse.
Slip fri af din allergi
Med effektive teknikker som Tankefeltterapi/EFT, Traumeterapi og Metasundhed kan jeg hjælpe dig med at finde tilbage til “det frosne øjeblik” – det chok/traume eller ubehagelige der er sket, imens du har været udsat for det, du er allergisk overfor. Når vi på den måde behandler det, hjælper vi din krop med at “afblæse alarmen” og du vil kunne slippe din allergi.