Traumer

Ligesom alle andre, så har du helt sikkert også haft oplevelser i dit liv, der bliver siddende i dig længe efter at hændelsen er indtruffet, ofte år og måske et helt liv. Det påvirker ubevidst den måde du begår dig i verden på, den måde du reagerer på dine opgivelser og i det hele taget den måde du tænker, føler og handler på.  Sådan er det for os alle. Det er nemlig meget mere almindeligt at have traumer end du tror. Vi har alle sammen traumer i større eller mindre grad. De er en del af livet, men de behøver ikke vare hele livet.

Jeg er her for at støtte dig på din rejse mod helbredelse. Læs med her og bliv lidt klogere på hvad det vil sige at have traumer og hvordan de kan forløses, så du kan opnå indre ro, balance og styrke.

Hvad er et traume?

Et traume kan kort defineres som en psykologisk og biologisk efterreaktion på en tidligere ubehagelig oplevelse eller belastende hændelse. Et traume påvirker både dine tanker og dine følelser og det lagrer sig i din cellehukommelse som en tilstand af spænding. Det kan fx være som en fysisk følt fornemmelse af en knude i maven. Hvis du udsættes for noget, der vækker et følelsesmæssigt ubehag i dig, så skyldes det ofte en reaktivering af et traume.

Hvordan opstår traumer?

Traumer kan stamme fra akut opståede situationer som fx ulykker, overfald og pludseligt tab af nærtstående eller fra længerevarende belastninger såsom svigt i barndommen, misbrug, alvorlig sygdom eller sexuelle krænkelser samt krigsbegivenheder. Fælles for dem alle er, at det oplevede er af en sådan karakter, at det overstiger vores evne til at bearbejde det på normal vis, og derfor efterlader det dybe spor i vores krop, sind og sjæl.

Ifølge nyere teorier, har de fleste traumer faktisk deres oprindelse i tiden før din egen erindring starter. Det kan være i tidlig barndom, før fødsel og endda helt tilbage i generationer. Du kan altså godt have traumer, selvom du ikke har været udsat for en decideret traumatisk hændelse. Her er manglende opfyldelse af eksistentielle behov i den tidlige barndom af særlig betydning.

Sådan kan traumer påvirke dig.

Traumer kan have langvarige og vidtrækkende indvirkninger på dit liv. De påvirker både din adfærd, din følelsesmæssige tilstand og din opfattelse af dig selv og verden omkring dig. Traumer sidder som “fastlåst” energi i din krop og sind og kan skabe følelsesmæssige blokeringer, negative tankemønstre og endda fysiske symptomer. Nogle gange kan de også påvirke din evne til at håndtere dagligdagens udfordringer og skabe meningsfulde relationer.

Traumer kan ofte efterlade dig med følelser af angst, frygt, hjælpeløshed, forladthed eller skyld og skam.

Forskning har vist, at traumer i barndommen kan påvirke den måde, hjernen udvikler sig på. Dette kan føre til ændringer i hjernestruktur og funktion, der igen øger risikoen for forskellige sygdomme som angst, depression, stofmisbrug og autoimmune lidelser.

Symptomer som angst, depression, stress mm. kan altså skyldes bagvedliggende traumer. Vidste du det?

Sådan kan traumeterapi hjælpe dig.

Gennem traumeterapien arbejder jeg sammen med dig for at identificere, forstå og forløse de traumer, der skaber problemer for dig og holder dig tilbage for at leve det liv du ønsker.

I mine sessioner vil vi udforske dine traumer på en tryg og kontrolleret måde. Dette inkluderer at genopleve hændelser under min terapeutiske vejledning. Du vil blive opmærksom på de følelser, tanker og kropslige fornemmelser, der er forbundet med traumet. Ved at skabe en dyb forbindelse til disse følelser og reaktioner, kan vi frigøre den ophobede og fastlåste energi og lade kroppen vende tilbage til en mere naturlig tilstand af balance.

Når vi på den måde frigør blokerede følelser i dit system, vil det fremme din krop og dit sinds evne til at helbrede sig selv. Du vil opleve at føle dig mere rolig, fredfyldt og let.

Traumeterapi kan være en følelsesmæssigt intens proces, men du er ikke alene i det. Jeg støtter dig hele vejen igennem processen og hjælper dig med at opnå en tilstand af indre ro, balance og styrke. Sammen vil vi arbejde mod at genoprette dit velvære og skabe varige forandringer i dine tanke- og reaktionsmønstre, hvilket muliggør en dyb personlig vækst.

Start din rejse mod selvhelbredelse lige her.

 

Sådan oplevede Mette traumeterapien.

“Anette er en fantastisk terapeut, med store empatiske evner, nærvær, faglig viden og kunnen.
At gå hos dig i et forløb af 5 gange, har hjulpet mig mere end noget andet har gjort.
Jeg har altid følt, at andre var bedre, dygtigere, klogere og mere værd end jeg, og har følt mig utryg og utilstrækkelig i samværet med andre.
V.h.a, Anettes evner, har jeg fundet tilbage til gamle traumer og sår, som fik mig til at føle dette mindreværd og Anette har herefter healet disse traumer med hendes evner og teknikker.
Jeg føler jeg er kommet hjem til mig selv på en ny og dejlig måde, hvor jeg føler tryghed og glæde ..og i samværet med andre føler jeg mig også langt mere afslappet og sikker.
Jeg er dig meget taknemmelig og giver dig mine varmeste anbefalinger.
Kærlig tanker fra Mette”

Du kan læse mere om den særlige Transbiologiske Traumeterapi jeg anvender lige her.

Sådan ved du, om du har et traume.

At genkende et traume kan være komplekst. Hvis du oplever vedvarende følelser af angst, frygt, vrede, eller hvis du har svært ved at etablere sunde relationer eller håndtere stress, kan det være tegn på uforløste traumer. Uforklarlige fysiske symptomer og gentagende mønstre kan også være gode indikatorer.

Det er alene din subjektive følelsesmæssige oplevelse af en hændelse, situation eller begivenhed, der afgør om der er tale om et traume.

Hvis du har været i en situation, der kom uventet, som du oplevede dramatisk, voldsom eller følelsesladet og hvor du følte dig isoleret, alene og ude af stand til at handle i øjeblikket, så har du med stor sandsynlighed fået et traume.

METAsundhed beskriver et traume som en situation, der subjektivt opleves som en UDIN. En UDIN er betegnelsen for en situation, der er:

  • Uventet
  • Dramatisk
  • Isolerende
  • Nul strategi

Med METAsundhed kan jeg hjælpe dig med at identificere den eller de traumer, der skaber problemer for dig i dag.

Læs meget mere om METAsundhed her.

Er du berørt af traumer?

Hvis du føler, at traumer påvirker dit liv, er du ikke alene, og der er hjælp til rådighed.

Jeg er her for at støtte dig på din rejse mod helbredelse. Sammen kan vi udforske dine oplevelser, frigive blokeringer, skabe forvandling og genoprette en følelse af balance, indre ro, styrke, lethed og glæde. Din helbredelse er min prioritet, og jeg ser frem til at arbejde sammen med dig.

Kontakt mig i dag for at begynde din rejse mod større frihed og indre ro.

 

PTSD

I nogle tilfælde kan traumatiske oplevelser medføre så meget stress, at psyken og sindet overbelastes i en sådan grad, at det fører til en posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Det kan give symptomer som angst, ukontrollerbar panik, fortvivlelse, depression eller aggression i forbindelse med tilsyneladende uskyldige hverdags begivenheder. Dertil kommer også flashbacks, indre uro, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær m.m.

Tankefeltterapi har vist sig særlig effektiv til behandling af bl.a. PTSD. Det er en simpel og skånsom teknik, der er nem at lære og er helt uden bivirkninger. De fleste oplever en positiv effekt allerede efter første behandling.

Læs mere om Tankefeltterapi her.

Tak

Tak fordi du læste med her på siden.

Jeg ønsker dig en fantastisk dejlig dag.

Kærligst Anette Zophia

Reg. Psykoterapeut med speciale i Traumer og Traumeterapi.

“Jeg kan hjælpe dig med at finde og forløse de traumer, der skaber problemer for dig i dag.”