Stressbehandling

Det er meget forskelligt, hvordan stress kommer til udtryk hos den enkelte. Kilderne til stress er ofte også forskellige fra person til person. Derfor er det vigtigt at du får den rette professionelle hjælp, så du igen kan komme i balance og trivsel, og genvinde din livsglæde. Hos mig får du en individuelt tilpasset stressbehandling.

Jo tidligere du kommer i stressbehandling og får gjort noget ved din stress, jo mindre energi og ressourcer skal du bruge på at komme dig.

Som Registreret Psykoterapeut og certificeret stressbehandler, uddannet hos Stressambassadøren, har jeg stor erfaring med samtaler, samt faglig ekspertise indenfor stress, angst, depression, og udbrændthed.

Hvorfor får vi stress?

Vi får stress, når vi stilles overfor en for stor belastning. De fleste mennesker er belastet dagligt, og ofte flere gange om dagen, men det er ikke alle belastninger der stresser os. Selvom det føles som om, stress er noget, der er påført os udefra, så er stress faktisk oftest noget vi selv genererer gennem vores tanker, fantasier, frygt og forestillinger.

Det er en naturlig del af livet, at vi udsættes for udfordrende og pressede situationer, men det er måden vi forholder os til sådanne situationer på, der afgør, om vi oplever at blive stressede eller ej. Det er altså ikke alene udefrakommende ting, der påvirker dig følelsesmæssigt, men snarere dine tanker og dit adfærdsmønster, måden du tolker det pres, du er udsat for, som har betydning for, om du oplever stress. Derfor skal stress behandles individuelt og helhedsorienteret. Det vil sige, at jeg ikke bare arbejder med de egentlige stresssymptomer, men også kigger på, hvad der ligger bag stressen.

10 ugers behandlingsforløb

I samarbejde med Stressambassadøren, kan jeg tilbyde dig et ti ugers intensivt behandlingsforløb, specifikt målrettet mod stress. Det foregår dels via samtaler i min klinik og via telefonisk opfølgning, samtidig med, at du følger et online forløb med ugentlige podcast, undervisning (viden om stress) og tilhørende opgaver.

I et stressbehandlingsforløb hos mig, vil du lære enkle og effektive metoder, til hurtigt at få bragt dit stressniveau ned. Du vil få terapeutiske samtaler, hvor vi finder ind til årsagen til din stress, så du kan undgå at ende i samme situation igen. Vi arbejder bl.a. med begrebet “lavthængende frugter”, som handler om at udnytte dine ressourcer og trække på tidligere positive erfaringer, så du kan lykkedes med at gøre mest muligt ved din stress, med mindst mulig indsats.

Du lærer metoder til at håndtere og forebygge din stress. Du får viden og indsigt, redskaber og vejledning til at forstå hvor din stress stammer fra, og hvordan du fremadrettet kan håndtere den mere hensigtsmæssigt. Du bliver støttet i at skabe de forandringer, der er nødvendige, for at du kan få dit overskud og din livsglæde tilbage, så du kan  genvinde balancen i livet, både fysisk og psykisk. Du vil opnå en følelse af at stå stærkere i dig selv, og du vil blive mere robust overfor fremtidige stressfaktorer.

Se mit aktuelle tilbud på behandlingsforløb her.

OBS! Har du en sundhedsforsikring gennem din arbejdsplads, så forhør dig, om muligheden for at få forløbet bevilliget gennem dem. 

Udtalelser fra kunder, der har gennemført stressforløbet:

”Jeg har været i et 10 ugers stressforløb ved Anette, da jeg over længere tid oplevede fysiske, negative stressreaktioner i min krop. I forløbet har Anette hjulpet mig med at standse min stress samt få roen og overblikket tilbage i min krop og hverdag. Jeg har herudover fået rigtig gode redskaber til at arbejde videre med mig selv efter endt forløb. Anette har solid erfaring og stor indsigt i mennesker samt sammenhængen mellem psyken og kroppen. Hun tager sig god tid og ser på, hvad den enkelte har behov for og hun tilpasser samtalerne og værktøjerne hertil. Anette får derfor mine varmeste anbefalinger.”  Elisabeth, Konsulent.

“Anette Zophia har hjulpet mig med at finde ind til mig selv igen, efter en længere periode med stress. Hendes sparring på flere facetter af livet, har givet mod og overskud til at komme godt videre fra flere svære spørgsmål. Tak for hjælpen 🙏”  Holger, Direktør.

“Tusind tak Anette Zophia, for en fantastisk indsats for at få mig frisk igen, ovenpå en hård omgang stress. Jeg bruger stadig de mange værktøjer du gav mig og tænker med glæde tilbage på din opbakning og evne til at lytte og forstå mig. Og sidst, men ikke mindst; tak for god humor og gode grin. Jeg er klar til at komme videre i livet.”  Jan, Vice President.

“Det har været et virkelig godt forløb, som jeg har fået utrolig meget ud af. Anette Zophia er en fantastisk og forstående terapeut, og hun opfattede hurtigt mine problemer med stress, og de udfordringer jeg gennemgik. Jeg er kommet meget langt i at håndtere min stress, takket være Anette Zophias enorme personlige kompetencer med stresshåndtering.”  Michael, Journalist.

“Det har været det bedste selvudviklingsforløb. I mit behandlingsforløb hos Anette Zophia, har jeg lært mere om mig selv end på alle de lederuddannelser jeg tidligere har deltaget i. Jeg er blevet en bedre leder og et bedre menneske.” Jesper, Afdelingsleder.

“Jeg kan kun anbefale Anette Zophia til andre som kæmper med stress og angst. Anette du gør en forskel!!!  Anette har givet mig mange forskellige værktøjer som jeg kan anvende i min hverdag og hun har lært mig at forstå hvad min krop den fortæller mig.”  Carina, Pædagog.

“Hos Zophias fandt jeg mit fundament igen. Efter en stor operation og et øget pres på arbejdet, skulle jeg finde ro på mig selv igen, for ikke at brænde ud.
Anette Zophia skabte en tryg stemning fra start, og det var hurtig nemt at åbne op, om de udfordringer der fyldte. Med gode værktøjer fik vi styret mig i den rigtige retning, og jeg er tilbage på rette spor, med mere viden og styrke end før. Jeg ønsker at give de bedste anbefalinger af Zophias herfra.” Nicolaj, Projektleder.

“Jeg har været igennem stressforløb ved Anette via min sundhedsforsikring. Stor ros herfra for at nå ind til sagens kerne med menneskelig indsigt, tålmodighed og professionalisme. Flot indsats, nu bevæbnet med gode værktøjer og energi – takket være Anette. De varmeste anbefalinger herfra.”  Søren, Key Account Manager

“Hej Anette.

Jeg vil bare sige tusind tak for et lærerigt forløb hos dig. Det har været yderst selvudviklende og et forløb jeg har kunne bruge til rigtig meget i min hverdag, iht min OCD og mit Stress. Alle de redskaber jeg har fået med på vejen har gjort min hverdag og ikke mindst mit arbejde meget mere overkommeligt og jeg vil give dig de største anbefalinger herfra og håber mange andre vil få glæde af dig som Psykoterapeut i fremtiden, for det det bedste jeg længe har givet mig selv de 5 sessioner med dig.

Ha de dejligt og rigtig god dag. 🙂

Bedste hilsner Jack, Salgsleder.”

Jeg samarbejder med:

Kilde: Stressambassadøren, Jesper Peter Rasmussen.

Stress er: “En belastningstilstand der kan komme fra omgivelserne eller individet selv, der ændrer vores balance, og som kan resultere i personlige, private og professionelle udfordringer, der påvirker os psykologisk, fysiologisk og biologisk.” 

Citat fra Jesper Peter Rasmussen, Stressambassadøren.