Bange for at køre bil, flyve, være i vand, højder, små rum eller…???

Måske kender du det.

At kroppen reagerer, før du selv når at tænke.
At hjertet slår hurtigere, hænderne bliver fugtige, og noget i dig får lyst til at flygte – selvom du godt ved, at der ikke er nogen reel fare.

For nogle viser det sig som en ubehagelig følelse.
For andre bliver det til noget mere fastlåst.

En fobi.

Måske undgår du bestemte situationer. Måske planlægger du udenom. Måske har du vænnet dig til at leve med det – selvom det begrænser dig mere, end du egentlig ønsker.

Og måske har du også tænkt:
“Hvorfor reagerer jeg sådan her?”

Hvad er en fobi og hvorfor opstår den?

En fobi er en form for angst, hvor kroppen reagerer med en intens og ofte irrationel frygt for en specifik situation eller genstand, fx at flyve, køre bil, være i højder eller være i vand.

Men selvom den kan føles irrationel, er den ikke tilfældig.

Set fra et traumeterapeutisk perspektiv handler fobier ikke om svaghed men om et nervesystem, der forsøger at beskytte dig.

Noget i dig har på et tidspunkt koblet en oplevelse med fare.
Det kan være en konkret hændelse.
Eller en mere subtil oplevelse, hvor kroppen har følt sig overvældet eller utryg.

Og siden da har nervesystemet forsøgt at hjælpe dig ved at reagere hurtigt – nogle gange lidt for hurtigt.

Det er derfor, du kan opleve, at:

• Du ved, det er “ufarligt”, men kroppen reagerer alligevel
• Reaktionen kommer automatisk
• Undgåelse føles som den eneste løsning

Fobier sidder med andre ord ikke kun i tankerne.
De sidder i kroppen og i nervesystemets måde at reagere på.

Fobier kan se forskellige ud i hverdagen

Fobier er ikke kun “klassiske” frygte som angst for edderkopper, slanger eller små rum (klaustrofobi).

De viser sig ofte i helt almindelige situationer – og kan derfor få stor indflydelse på hverdagen, uden at andre nødvendigvis opdager det.

Måske kan du genkende dig selv i én af disse:

Bange for at køre i bil (angst for at køre bil)

For nogle opstår det efter en ulykke eller en ubehagelig oplevelse.
For andre kommer det mere snigende.

Måske mærker du uro, når du skal ud at køre.
Måske undgår du motorveje, bestemte ruter eller helt at sidde bag rattet.

Det kan også være, at du kun føler dig tryg som passager eller kun, når du har “kontrol”.

For nogle viser angst for at køre bil sig som hjertebanken, tankemylder eller en følelse af at miste overblikket i trafikken.

Bag reaktionen ligger ofte en oplevelse af tab af kontrol eller en kropslig hukommelse af fare, også selvom situationen objektivt er sikker.

For mange bliver angst for at køre bil så begrænsende, at det påvirker både arbejde, familieliv og frihed i hverdagen.

Bange for højder (højdeskræk)

Højder kan aktivere noget meget instinktivt i os.

Men for nogle bliver reaktionen så stærk, at det ikke kun handler om forsigtighed, men om decideret frygt eller højdeskræk.

Måske undgår du altaner, trapper, udsigtspunkter eller broer.
Måske reagerer kroppen med svimmelhed, uro eller en følelse af at miste fodfæstet.

Nogle oplever også en indre uro eller en impuls til at “komme væk” så hurtigt som muligt.

Her er det ofte kroppens balance- og sikkerhedssystem, der er på overarbejde, som om den forsøger at beskytte dig mod noget, der føles farligt.

Højdeskræk kan derfor blive mere end en ubehagelig følelse. Det kan blive noget, der begrænser ens bevægelsesfrihed.

Bange for at flyve (flyskræk)

Flyskræk er en af de mest udbredte fobier.

Selvom du rationelt ved, at det er en sikker transportform, kan kroppen reagere med intens uro, panik eller katastrofetanker.

For nogle handler det om manglende kontrol.
For andre om at være “fanget” uden mulighed for at komme væk.

Du kan måske genkende:

• Uro allerede dagene op til en flyrejse
• Tanker om, hvad der kan gå galt
• En følelse af at være låst fast under flyvningen
• Fysiske reaktioner som hjertebanken, sved eller anspændthed

Og for mange er det netop spændet mellem det, man ved og det, man føler, der er mest frustrerende.

Flyskræk kan være så intens, at nogle helt undgår at rejse, selv når de egentlig ønsker det.

Undgåelse vil bare få din angst/frygt til at vokse over tid. Derfor skal du undgå at lave undgåelse. Du kan læse mere om hvorfor og hvordan du gør lige HER.

Bange for vand (vandskræk)

Vandskræk, frygt for vand kan have mange nuancer.

Det kan fx være at du er:

• Bange for at få hovedet under vand
• Bange for ikke at kunne få luft
• Bange for ikke at kunne bunde
• Bange for at drukne
• Bange for at træde på noget i vandet
• Stort ubehag ved at få vand på kroppen eller i ansigtet

Nogle oplever ubehag i svømmehaller.
Andre i havet eller ved dybt vand.

For mange handler det også om en frygt for at miste kontrollen.

Årsagen til vandskræk skal ofte findes i tidligere oplevelser, hvor kroppen har følt sig truet. Du behøver ikke selv at kende årsagen eller huske hvad der er sket, for at kunne få din vandfobi behandlet. Den finder vi frem til gennem terapien.

Vidste du, at det faktisk var en fobi for vand, der var anledning til udviklingen af Tankefeltterapi?

Psykologen Roger Callahan arbejdede med en klient med voldsom vandfobi. Hun kunne ikke være i nærheden af vand uden stærk angst.

Callahan havde, trods mange forsøg, ikke haft held til at hjælpe hende med traditionelle psykologiske metoder. Da han tidligere havde studeret kroppens energisystem, fik han under en behandling en pludselig indskydelse og bad hende banke let på et punkt under øjet. Til stor overraskelse for dem begge, forsvandt ikke bare ubehaget i kroppen, men også selve frygten.

Angsten, frygten og ubehaget var væk.

Denne oplevelse blev startskuddet til det, vi i dag kender som Tankefeltterapi (TFT).

Behandling af fobier – kan man slippe sin fobi?

Mange spørger, om man kan slippe en fobi.
Og svaret er ja – i langt de fleste tilfælde kan en fobi behandles.

Det kræver ikke nødvendigvis, at du skal presse dig selv eller udsætte dig for det, du er bange for i stor stil.

I dag findes der metoder, der arbejder mere nænsomt og direkte med kroppens reaktioner.

Tankefeltterapi (TFT) og EFT har i mange tilfælde vist sig at være effektiv mod fobier. Behandlingen fjerner fobien, dvs. den irrationelle del af angsten, men lader den naturlige fornemmelse for farlige situationer tilbage.

Selv om du har lidt af en forbi i mange år, vil fobien ofte kunne fjernes med denne metode. Der er nemlig ingen sammenhæng mellem hvor længe du har haft fobien og hvor længe det tager for behandlingen at virke.

Hvis du ønsker at slippe af med din flyskræk, højdeskræk, vandskræk, tandlægeskræk, klaustrofobi eller angst for at køre i bil, angst for at være alene, angst for edderkopper, slanger eller andet kryb m.m., så kontakt mig her.

Tankefeltterapi (TFT), EFT og Tapping mod fobier

Hvorfor virker Tankefeltterapi (TFT) og EFT så godt på fobier?

Fordi de arbejder direkte med det sted, hvor fobien bor.

I kroppen.
I nervesystemet.
I de ubevidste koblinger mellem oplevelse og reaktion.

I både TFT og EFT kombineres:

• Let stimulation af kroppens meridianbaner
• Fokus på den specifikke frygt
• Regulering af nervesystemet

Det betyder, at du ikke behøver at “tænke dig ud af” din fobi.

I stedet hjælper vi kroppen med at give slip på den fastlåste reaktion.

Mange oplever, at intensiteten falder markant – nogle gange hurtigt.

Og vigtigst af alt:
Det føles ikke som at presse sig selv igennem noget ubehageligt.

Det føles mere som, at noget i kroppen giver slip og falder til ro.

Læs mere om Tankefeltterapi(TFT)/EFT/Tapping her.

Hvordan foregår behandling af fobier?

Vi tager altid udgangspunkt i dig og din oplevelse.

I et forløb vil vi typisk:

• Afklare, hvordan din fobi viser sig
• Spore, hvad der aktiverer den
• Arbejde nænsomt med kroppen og nervesystemet
• Regulere de reaktioner, der opstår

Du bliver ikke presset ud i noget, du ikke er klar til.

Tværtimod arbejder vi i et tempo, hvor du kan være med, og hvor kroppen får mulighed for at føle sig tryg undervejs.

Hvad kan du selv gøre, hvis du har en fobi?

Selvom fobier ofte kræver hjælp for at slippe helt, er der ting, du selv kan begynde med.

Ikke for at presse dig selv, men for at støtte dit nervesystem:

Skab forståelse frem for modstand
Din reaktion er ikke forkert. Den er et udtryk for, at din krop forsøger at passe på dig.

Berolig kroppen – ikke kun tankerne
Rolig vejrtrækning, grounding og at have opmærksomhed på kroppen kan hjælpe med at dæmpe intensiteten.

Tag små skridt i dit eget tempo
Forandring sker sjældent ved at presse sig selv for hårdt. Små, trygge skridt kan være langt mere effektive.

Læg mærke til tryghed
Hvornår føles det lidt lettere? Hvad hjælper? Det er spor, dit nervesystem kan lære af.

Når frygten slipper sit greb

Fobier kan føles fastlåste.
Som noget, der “bare er der”.

Men i virkeligheden er de ofte udtryk for noget, der kan forandres.

Når nervesystemet får nye erfaringer, kan det begynde at reagere anderledes.

Og det, der før føltes uoverskueligt…
kan langsomt blive mere neutralt.
Mere håndterbart.
Måske endda helt uproblematisk.

Hvis du kan genkende dig selv i noget af det, du har læst, er du velkommen til at tage kontakt.

Du behøver ikke have det hele på plads på forhånd.
Nogle gange starter forandring bare med en nysgerrighed på, om det kunne være anderledes.

Du er velkommen 😊

❤️ Kærligst
Anette Zophia