Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du reagerer, som du gør?

Hvorfor du siger ja, når du egentlig mener nej. Hvorfor du tager ansvar for alle andre. Hvorfor du trækker dig, når noget bliver svært. Hvorfor du bliver ved med at presse dig selv, selv når kroppen tydeligt fortæller dig, at den har brug for en pause.

Måske har du prøvet at ændre det. Måske har du sagt til dig selv, at du bare skal tage dig sammen, sætte flere grænser eller tænke anderledes.

Men hvad nu hvis dine reaktioner ikke er tegn på svaghed?

Hvad nu hvis de faktisk er tegn på, at dit system gør præcis det, det engang lærte var nødvendigt for at passe på dig?

Hvad er en overlevelsesstrategi?

En overlevelsesstrategi er en måde at håndtere belastninger, svære oplevelser eller utrygge situationer på.

Når vi som børn eller voksne oplever noget, der overstiger vores evne til at håndtere det, vil vores nervesystem forsøge at beskytte os. Det gør det ved at udvikle strategier, som hjælper os med at skabe mest mulig tryghed, kontakt eller kontrol i en situation, der føles uoverskuelig.

Disse strategier opstår ikke, fordi vi vælger dem bevidst.

De opstår, fordi vores hjerne og nervesystem forsøger at hjælpe os med at overleve.

Derfor er overlevelsesstrategier ikke fejl. De er intelligente tilpasninger til de omstændigheder, vi har stået i.

Når overlevelsesstrategier bliver automatiske mønstre

Problemet er, at nervesystemet ikke automatisk opdager, når faren er drevet over.

Det, der engang var en nødvendig strategi, kan derfor fortsætte længe efter, at situationen har ændret sig.

Hvis du som barn lærte, at konflikter var utrygge, har du måske udviklet en strategi, hvor du undgår uenigheder og tilpasser dig andre.

Hvis du lærte, at du kun blev set og anerkendt, når du præsterede, har du måske udviklet en strategi, hvor du konstant stiller høje krav til dig selv.

Hvis du oplevede uforudsigelighed eller manglende tryghed, har du måske udviklet en stærk trang til kontrol.

Det, der begyndte som en beskyttelse, kan med tiden blive et mønster, der begrænser dig.

Ikke fordi der er noget galt med dig.

Men fordi dit system stadig forsøger at løse fortidens problemer.

Tegn på overlevelsesstrategier i hverdagen

Mange mennesker opdager slet ikke deres overlevelsesstrategier, fordi de føles som en naturlig del af personligheden.

Måske genkender du noget af dette:

• Du har svært ved at mærke dine egne behov.
• Du tager ansvar for andres følelser.
• Du har svært ved at sige nej.
• Du bliver meget selvkritisk, når du begår fejl.
• Du føler, at du altid skal præstere.
• Du undgår konflikter.
• Du har svært ved at bede om hjælp.
• Du har brug for kontrol for at føle dig tryg.
• Du lukker ned eller trækker dig, når følelser bliver overvældende.

Ofte bliver disse mønstre først synlige, når de begynder at skabe problemer i relationer, arbejdsliv eller i forholdet til os selv.

Overlevelsesstrategier og traumer

Når vi taler om traumer, tænker mange på dramatiske eller voldsomme hændelser.

Men traumer handler ikke kun om, hvad der er sket.

Det handler også om, hvordan vores nervesystem har været nødt til at tilpasse sig.

Nogle mennesker har oplevet store, enkeltstående hændelser. Andre har gennem længere tid levet med stress, kritik, uforudsigelighed, følelsesmæssig ensomhed eller manglende tryghed.

Fælles er, at kroppen lærer noget om verden.

Måske lærer den, at den skal være på vagt.

Måske lærer den, at egne behov er mindre vigtige end andres.

Måske lærer den, at kærlighed skal fortjenes.

Disse indlæringer bliver ikke kun til tanker. De bliver til kropslige og følelsesmæssige mønstre, som kan følge os langt ind i voksenlivet.

Få meget mere viden om traumer ved at klikke lige HER

Når gamle strategier ikke længere hjælper dig

Når vi begynder at få øje på vores overlevelsesstrategier, kan det være fristende at se dem som noget, der skal fjernes eller bekæmpes.

Men ofte begynder forandringen et andet sted.

Nemlig ved at forstå, hvorfor strategierne opstod.

For hvis en strategi har hjulpet dig med at skabe tryghed, kontakt, kontrol eller sikkerhed gennem svære perioder i livet, giver det god mening, at dit system holder fast i den.

Selv hvis den i dag skaber problemer.

Når vi ser vores overlevelsesstrategier som forsøg på beskyttelse frem for fejl, opstår der ofte mere nysgerrighed og mindre selvkritik.

Vi kan begynde at spørge:

Hvad har denne strategi forsøgt at hjælpe mig med?

Hvornår lærte jeg, at jeg havde brug for den?

Og har jeg stadig brug for den i dag?

For mange bliver det starten på en vigtig proces. Ikke hvor de skal kæmpe imod sig selv, men hvor de gradvist kan begynde at forstå sig selv med større venlighed og medfølelse.

Når forståelse alene ikke skaber forandring

Mange af de klienter, der kommer hos mig, har allerede gjort et stort stykke arbejde.

De har læst bøger, lyttet til podcasts, været i terapi eller brugt mange timer på at reflektere over sig selv.

De forstår ofte godt deres mønstre, men reagerer alligevel stadig på samme måde.

Måske kan du også genkende det?

Du ved måske godt, at du ikke behøver tage ansvar for alle andre.

At du godt må sige nej.

At du ikke behøver være perfekt.

Alligevel sker der noget i dig, når du forsøger at gøre noget anderledes.

Måske opstår der uro.

Måske skyldfølelse.

Måske skam.

Eller måske en følelse af, at det simpelthen ikke føles trygt.

Det skyldes blandt andet, at overlevelsesstrategier ikke kun er lagret som tanker eller overbevisninger.

De er også blevet en del af kroppens og nervesystemets måde at skabe sikkerhed på.

Hvis du gennem mange år har lært, at du skal passe på, præstere, tilpasse dig eller holde styr på alting for at føle dig tryg, vil dit nervesystem ofte fortsætte med at søge mod disse strategier, også selvom du rationelt ved, at de ikke længere er nødvendige.

Derfor handler forandring sjældent kun om indsigt.

Det handler også om at skabe tilstrækkelig tryghed i nervesystemet til, at kroppen gradvist opdager, at den ikke længere behøver reagere, som den gjorde engang.

Når nervesystemet er i alarmberedskab

Mange overlevelsesstrategier hænger tæt sammen med et nervesystem, der har lært at være på vagt.

Måske genkender du følelsen af konstant uro, tankemylder, indre rastløshed eller oplevelsen af aldrig helt at kunne slappe af.

Måske føler du dig hurtigt overvældet.

Måske har du svært ved at mærke dine egne behov.

Eller måske har du lært at holde følelser på afstand for at kunne fungere i hverdagen.

Når nervesystemet befinder sig i alarmberedskab, vil det ofte holde fast i de strategier, der tidligere har skabt en følelse af sikkerhed, også selvom de ikke længere tjener dig.

Derfor handler arbejdet med gamle overlevelsesstrategier ikke om at presse dig selv til at reagere anderledes.

Det handler om gradvist at skabe mere ro, tryghed og fleksibilitet i dit nervesystem.

Når dit nervesystem er ude af balance, så taler vi om et dysreguleret nervesystem. Det kan du læse mere om i et af mine andre blogindlæg, hvor jeg også deler 10 effektive måder, du selv kan støtte og regulere dit nervesystem på.  

Læs mere om et dysreguleret nervesystem lige HER

Slip gamle mønstre med Tankefeltterapi og Traumeterapi

Når gamle mønstre bliver ved med at gentage sig, kan det være fristende at tænke, at man bare skal tage sig mere sammen eller gøre sig mere umage.

Men ofte er det ikke mangel på vilje, der står i vejen for forandring.

Tværtimod.

Mange mennesker har allerede kæmpet hårdt i årevis.

Derfor handler min terapi ikke om at presse nye strategier ind oven på de gamle.

Det handler om først at skabe den tryghed, som gør forandring mulig.

Det er blandt andet derfor, jeg anvender både Tankefeltterapi og Transbiologisk Traumeterapi.

I tankefeltterapi arbejder vi med at berolige nervesystemet og reducere den følelsesmæssige belastning, som ofte ligger bag gamle reaktionsmønstre. Når nervesystemet falder mere til ro, oplever mange, at det bliver lettere at være i tanker, følelser og situationer, som tidligere virkede overvældende.

I traumeterapien arbejder vi samtidig med de dybere lag af de oplevelser og erfaringer, som har formet din måde at være i verden på. Her undersøger vi ikke kun symptomerne, men også de følelsesmæssige sår, kropslige reaktioner og overbevisninger, som kan være med til at fastholde gamle overlevelsesstrategier.

For mange hænger overlevelsesstrategier og overbevisninger tæt sammen.

Hvis du gennem livet har lært, at du skal klare alting selv, være stærk for andre eller gøre dig fortjent til kærlighed og anerkendelse, kan disse overbevisninger fortsætte med at påvirke dine valg, relationer og reaktioner længe efter, at de oprindelige omstændigheder er forsvundet.

Når nervesystemet falder mere til ro, og de bagvedliggende oplevelser får mulighed for at blive bearbejdet, oplever mange gradvist større frihed. Ikke fordi de tvinger sig selv til at ændre sig, men fordi de gamle strategier ikke længere føles nødvendige på samme måde.

Hvis du er nysgerrig på hvordan dine overbevisninger styrer dit liv og påvirker dit selvværd og dine relationer, så kan du læse mere om det lige HER

Fra overlevelse til mere frihed

Overlevelsesstrategier opstår af en god grund.

De har hjulpet os gennem situationer, som på et tidspunkt føltes for svære, for overvældende eller for utrygge.

Men det, der engang var nødvendigt, er ikke nødvendigvis det, der tjener os bedst i dag.

Når vi begynder at forstå og møde vores mønstre med nysgerrighed frem for fordømmelse, åbner der sig ofte nye muligheder.

Ikke fordi vi skal blive en anden.

Men fordi vi gradvist kan skabe mere tryghed i nervesystemet og dermed få større frihed til at vælge, hvordan vi ønsker at leve vores liv, fremfor ubevidst at lade gamle overlevelsesstrategier styre det.

Forandring handler ikke om at kæmpe imod sig selv.

Forandring begynder med forståelse, selvmedfølelse og ikke mindst et nervesystem, der langsomt lærer, at det ikke længere behøver at være på konstant vagt.

Måske er nogle af de mønstre, du kæmper mest med, ikke tegn på, at der er noget galt med dig.

Måske er de tegn på, at dit system engang fandt en måde at passe på dig.

Og måske er tiden nu kommet til at undersøge, om du stadig har brug for dem.

Hvis du kan mærke, at forandring kalder på dig, er du hjertelig velkommen til at tage kontakt.

Skriv trygt til mig her.

❤️ Kærligst

Anette Zophia