Føler du dig forkert – også selvom du ikke kan forklare hvorfor?

Der er mennesker, som gennem livet bærer på en grundlæggende følelse af ikke helt at være gode nok. En følelse af at være for meget eller for lidt, ikke være værdifulde nok eller på en eller anden måde være forkerte.

Det er ikke nødvendigvis en følelse, de går rundt og tænker over hele tiden. Den kan ligge som et stille bagtæppe i deres selvforståelse og påvirke den måde, de ser sig selv på, indgår i relationer og møder verden på.

Måske kender du følelsen af ofte at tvivle på dig selv. At være bange for at gøre noget forkert, skuffe andre eller fylde for meget. Måske har du svært ved at tage imod ros, sætte grænser eller tro på, at andre oprigtigt holder af dig. Eller måske oplever du en uforklarlig skam, når du viser sider af dig selv, som du egentlig ikke burde skamme dig over.

For nogle er følelsen så grundlæggende, at de slet ikke længere stiller spørgsmål ved den. De har ganske enkelt lært at betragte sig selv gennem den.

Men hvad nu, hvis følelsen af at være forkert ikke handler om, hvem du er, men om det, du har oplevet?

En grundlæggende forkerthedsfølelse har ofte rødder i vores tidlige relationer og kan være tæt forbundet med skam, tilknytning og traumatiske oplevelser. Det er noget, jeg møder hos rigtig mange af de mennesker, jeg arbejder med i min traumeterapi.

I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan forkerthedsfølelsen kan opstå, hvordan den kan vise sig i voksenlivet, og hvordan du kan arbejde med de bagvedliggende oplevelser, så du ikke længere behøver at se dig selv gennem følelsen af at være forkert.

Hvad er en forkerthedsfølelse?

Forkerthedsfølelse er ikke en diagnose, men en dybtliggende følelsesmæssig overbevisning om, at der grundlæggende er noget galt med én selv.

Det er mere end at være usikker på en bestemt situation eller være utilfreds med noget, man har gjort. Det handler om oplevelsen af, at det ikke bare er ens handlinger, der er forkerte – det er én selv.

Der er en væsentlig forskel på at tænke:

Jeg gjorde noget forkert.

Og at føle:

Jeg er forkert.

Den første handler om en konkret handling, som man kan forholde sig til, lære af og eventuelt rette op på. Den anden handler om ens grundlæggende selvopfattelse og oplevelse af egen værdi.

Når forkerthedsfølelsen er dybt forankret, kan den påvirke næsten alle områder af livet. Man kan have svært ved at tro på, at man er værd at elske, at ens behov er legitime, eller at man har ret til at fylde og være den, man er.

Man kan også have svært ved at mærke, hvad man egentlig selv føler og ønsker, fordi man gennem livet har lært at rette opmærksomheden mod andres behov, forventninger og reaktioner.

Forkerthedsfølelsen er ofte forbundet med skam. Hvor skyld handler om noget, man har gjort, handler skam i højere grad om, hvem man oplever, at man er. Skyld kan få os til at ønske at gøre noget godt igen. Skam kan få os til at ønske at gemme os, trække os væk eller skjule sider af os selv.

Når skammen bliver en del af vores grundlæggende selvopfattelse, kan den derfor være med til at fastholde oplevelsen af ikke at være god nok.

Hvordan opstår følelsen af at være forkert?

Vores tidlige relationer har enorm betydning for udviklingen af vores selvopfattelse. Som børn er vi fuldstændig afhængige af vores forældre eller andre primære omsorgspersoner. Vi har brug for deres omsorg, beskyttelse, kærlighed og følelsesmæssige tilgængelighed for at udvikle os trygt.

Set ud fra tilknytningsteorien har barnet et grundlæggende behov for at bevare forbindelsen til sine omsorgspersoner. Tilknytningen er ikke blot vigtig – den er afgørende for barnets overlevelse.

Det betyder også, at barnet er nødt til at tilpasse sig de relationelle vilkår, det vokser op under.

Og her ligger en vigtig del af forklaringen på, hvordan en forkerthedsfølelse kan opstå.

Når barnet gør sig selv forkert for at bevare tilknytningen

Forestil dig et barn, der vokser op med en forælder, som har svært ved at rumme barnets følelser. Måske bliver barnet mødt med irritation, afvisning eller følelsesmæssig afstand, når det er ked af det, vredt eller bange.

Barnet har ikke de udviklingsmæssige forudsætninger for at forstå, at forælderen måske er følelsesmæssigt utilgængelig, overbelastet eller selv har vanskeligheder med at håndtere følelser.

Barnet er derimod afhængigt af forælderen og har brug for at bevare tilknytningen.

Derfor kan barnet komme til at vende forklaringen indad:

Det er nok mig, der er noget galt med.

Jeg er for besværlig.

Jeg må hellere lade være med at blive ked af det.

Hvis bare jeg var sødere, dygtigere eller nemmere, ville mor eller far være mere glad for mig.

På den måde kan barnet komme til at tage ansvaret for noget, der reelt ikke er barnets ansvar.

Det kan være mindre truende for barnet at opleve sig selv som forkert end at erkende, at de mennesker, det er allermest afhængigt af, ikke kan give det den følelsesmæssige omsorg, det har brug for.

Det betyder ikke, at barnet bevidst tænker disse tanker. Det er snarere en følelsesmæssig tilpasning, som gradvist kan blive en del af barnets selvforståelse.

Når barnets følelser bliver gjort forkerte

En anden vej til forkerthedsfølelse opstår, når barnets følelser gentagne gange bliver underkendt, afvist eller gjort forkerte.

Det kan eksempelvis ske, når barnet får at vide:

• “Der er da ikke noget at være ked af.”
• “Du er alt for følsom.”
• “Du skal ikke være så vred.”
• “Du er godt nok besværlig.”
• “Hold nu op med at skabe dig.”
• “Du skal være taknemmelig i stedet for at brokke dig.”

Det kan også ske mere indirekte. Måske bliver barnet mødt med tavshed, kulde, irritation eller manglende kontakt, når det viser bestemte følelser.

Når barnets følelsesmæssige oplevelser gentagne gange bliver afvist, kan det begynde at tvivle på sine egne reaktioner. Det lærer måske, at det ikke er i orden at være ked af det, vredt, bange eller have behov for trøst og nærhed.

Barnet lærer dermed ikke bare at undertrykke bestemte følelser. Det kan også begynde at opleve, at der er noget forkert ved selve det at have følelserne.

Og når man ikke kan være sig selv og blive mødt og accepteret i det, man føler, kan man begynde at skjule dele af sig selv for at bevare relationen.

Når kærlighed og anerkendelse bliver noget, man skal gøre sig fortjent til

Forkerthedsfølelse kan også udvikle sig i familier, hvor anerkendelse og positiv opmærksomhed i høj grad er knyttet til barnets præstationer, adfærd eller evne til at leve op til bestemte forventninger.

Måske oplever barnet, at det får mest opmærksomhed, når det er dygtigt, hjælpsomt, stille, ansvarligt eller klarer sig godt.

Måske er der ikke plads til at fejle, være besværlig eller have behov for hjælp.

Barnet kan derfor komme til at forbinde sin værdi med det, det gør, frem for den, det er.

Det kan udvikle en grundlæggende overbevisning om, at man skal præstere, tilpasse sig eller være noget særligt for at være værd at elske.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke nødvendigvis behøver at være tale om åbenlyst svigt eller dramatiske hændelser. Også mere subtile og gentagne følelsesmæssige erfaringer kan sætte dybe spor.

Det afgørende er ikke alene, hvad der skete, men også hvordan barnet oplevede det, og hvilke muligheder det havde for at forstå og håndtere oplevelserne.

Forkerthedsfølelse, skam og traumer hænger sammen

Når vi taler om traumer, tænker mange på voldsomme hændelser, ulykker, overgreb eller andre alvorlige oplevelser.

Men traumatiske erfaringer kan også opstå i de nære relationer og gennem gentagne oplevelser af følelsesmæssig afvisning, utryghed, manglende omsorg eller ikke at blive mødt i sine grundlæggende behov.

Det er ikke alle svære oplevelser i barndommen, der nødvendigvis bliver traumatiske. Men når oplevelser bliver overvældende, og barnet ikke har tilstrækkelig støtte til at bearbejde dem, kan de sætte sig som følelsesmæssige spor.

I min traumeforståelse er skam og forkerthedsfølelse derfor ofte tæt forbundet med de oplevelser, hvor vi ikke har følt os trygge, accepterede eller følelsesmæssigt mødt.

Skam kan blive en slags indre konklusion på det, vi har oplevet.

Hvis du som barn gentagne gange har oplevet, at dine følelser ikke var velkomne, kan du have lært, at du er for følsom. Hvis du har oplevet afvisning, kan du have lært, at du ikke er værd at elske. Hvis du har skullet tilpasse dig for at undgå konflikter, kan du have lært, at dine egne behov ikke er vigtige.

Det er ikke nødvendigvis bevidste tanker. De kan ligge som dybe følelsesmæssige overbevisninger, der påvirker dig, uden at du ved hvorfor.

I traumeterapeutisk arbejde er det derfor vigtigt ikke kun at se på den oprindelige hændelse, men også på den betydning, oplevelsen fik for barnet og den måde, barnet kom til at forstå sig selv og verden på.

Hvordan viser forkerthedsfølelse sig i voksenlivet?

En grundlæggende forkerthedsfølelse kan følge os langt ind i voksenlivet. Den kan påvirke vores relationer, valg, grænser, selvopfattelse og måden, vi reagerer på i forskellige situationer.

Ofte er det ikke engang tydeligt for os selv, at det er forkerthedsfølelsen, der ligger bag. Vi oplever måske blot, at vi er usikre, bekymrede, perfektionistiske, konfliktsky eller har svært ved at finde ro i os selv.

Her er nogle af de måder, den kan komme til udtryk på.

Du er meget optaget af, hvad andre tænker om dig

Du bruger måske meget energi på at aflæse andre menneskers reaktioner og forsøge at finde ud af, om de er tilfredse med dig.

Hvis nogen virker lidt afvisende, svarer kort eller ikke reagerer, som du havde forventet, kan du hurtigt komme til at tænke, at du har gjort noget forkert.

Du kan bruge lang tid på at gennemgå samtaler i hovedet og overveje, om du sagde noget forkert, virkede dum eller fyldte for meget.

Selv små situationer kan sætte gang i en masse selvkritiske tanker.

Du har svært ved at sætte grænser og sige nej

Du vil gerne være sød, hjælpsom og imødekommende. Du vil helst ikke skuffe nogen eller skabe dårlig stemning.

Derfor kommer du måske ofte til at tilsidesætte dine egne behov og sige ja, selvom du egentlig har lyst til at sige nej.

Du kan have svært ved at mærke, hvor dine egne grænser går, eller føle skyld og ubehag, når du forsøger at sætte dem.

Måske tænker du, at du er egoistisk, besværlig eller urimelig, når du prioriterer dig selv.

Du stiller meget høje krav til dig selv

Du vil gerne gøre tingene ordentligt. Helst perfekt.

Du kan have svært ved at acceptere fejl, og selv når du gør det godt, har du en tendens til at fokusere på det, du kunne have gjort bedre.

Ros kan være svær at tage imod, fordi du ikke helt tror på den. Måske tænker du, at andre bare er flinke, eller at de ikke har opdaget, at du egentlig ikke er så dygtig, som de tror.

Du føler måske, at du hele tiden skal bevise dit værd.

Den hårde indre stemme, der hele tiden vurderer, kritiserer og fortæller dig, hvad du burde have gjort bedre, kan være et udtryk for det, vi kalder den indre kritiker. Den kan have dybe rødder i tidligere erfaringer og være med til at fastholde følelsen af ikke at være god nok. Jeg har skrevet mere om dette i blogindlægget Den indre kritiker – og hvordan den påvirker dit selvværd.

Du sammenligner dig med andre og føler dig utilstrækkelig

Du lægger mærke til alt det, andre kan, har eller gør bedre end dig.

Uanset hvor meget du opnår, kan du have svært ved at føle dig tilfreds. Der er altid nogen, der er dygtigere, smukkere, mere succesfulde eller bedre til at håndtere livet.

Du kan have svært ved at anerkende dine egne kvaliteter og komme til at undervurdere dig selv.

Du føler dig forkert, når du viser følelser eller har behov

Måske har du svært ved at vise, når du er ked af det, bange eller har brug for hjælp.

Du kan føle dig svag, besværlig eller til besvær, hvis du har brug for støtte fra andre.

Måske undskylder du for dine følelser eller forsøger at forklare dem væk, inden andre overhovedet har reageret på dem.

Du kan også have svært ved at tage imod omsorg, fordi det føles uvant eller ubehageligt at være den, der har brug for noget.

Du bliver hurtigt ramt af kritik eller afvisning

Selv en lille bemærkning kan ramme dig hårdt.

Hvor andre måske blot ville opfatte en kommentar som en almindelig tilbagemelding, kan du opleve den som en bekræftelse på, at du ikke er god nok.

Du kan blive overvældet af skam, trække dig, gå i forsvar eller bruge lang tid på at bebrejde dig selv.

Det kan være svært at skelne mellem kritik af noget, du har gjort, og en oplevelse af, at du som menneske bliver afvist.

Du tilpasser dig andre og mister kontakten til dig selv

Du er måske rigtig god til at fornemme, hvad andre har brug for, og tilpasse dig situationer og mennesker.

Du ved, hvordan du skal opføre dig for at blive accepteret, undgå konflikter eller sikre, at andre er tilfredse.

Men hvad vil du egentlig selv?

Hvad har du lyst til? Hvad føler du? Hvad har du brug for?

Det kan være svært at svare på, fordi du gennem mange år har været mere optaget af at mærke andre end dig selv.

Det er vigtigt at huske, at disse reaktioner ikke i sig selv betyder, at du har en grundlæggende forkerthedsfølelse eller et traume. De kan have mange forskellige årsager.

Men hvis du kan genkende flere af mønstrene, og især hvis de føles dybt forankrede og går igen på tværs af dine relationer og livssituationer, kan det være værd at undersøge, hvad der ligger bag.

Hvorfor er det svært at slippe følelsen af at være forkert?

Mange mennesker med en grundlæggende forkerthedsfølelse har forsøgt at arbejde med deres selvværd. De har måske læst bøger, fulgt gode råd, arbejdet med positive tanker eller forsøgt at overbevise sig selv om, at de er gode nok.

Og det kan bestemt være hjælpsomt at arbejde med sine tanker og sin selvopfattelse.

Men hvis følelsen af at være forkert er forbundet med tidlige følelsesmæssige erfaringer og traumatiske oplevelser, er det ikke altid tilstrækkeligt at ændre de bevidste tanker.

For der er forskel på at vide med hovedet, at man er god nok, og at kunne mærke det helt ind i sig selv.

Du kan godt vide, at du ikke har gjort noget forkert, og alligevel føle en overvældende skam. Du kan vide, at andre holder af dig, men stadig have svært ved at tro på, at du er værd at elske.

Det skyldes blandt andet, at vores følelsesmæssige reaktioner ikke alene styres af vores bevidste tanker. De er også forbundet med vores tidligere erfaringer, nervesystemets reaktionsmønstre og de følelsesmæssige forbindelser, vi har udviklet gennem livet.

Hvis du tidligt har lært, at det ikke er trygt at vise dine følelser, kan dit nervesystem eksempelvis reagere med uro, anspændthed eller tilbagetrækning, når du senere forsøger at sætte en grænse eller vise sårbarhed.

Du reagerer altså ikke nødvendigvis på den aktuelle situation alene. Din reaktion kan også være forbundet med noget, du tidligere har oplevet.

Derfor kan det være nødvendigt at arbejde med de bagvedliggende følelsesmæssige erfaringer – og ikke kun med de tanker, der er blevet en del af din selvopfattelse.

Hvordan arbejder man traumeterapeutisk med forkerthedsfølelse?

Når jeg arbejder med mennesker, der bærer på en grundlæggende forkerthedsfølelse, er det vigtigt for mig at forstå, hvad der ligger bag følelsen.

Vi skal ikke blot forsøge at fjerne de negative tanker eller lære dig at tænke mere positivt om dig selv. Vi skal undersøge, hvor følelsen kommer fra, hvilke oplevelser den kan være forbundet med, og hvordan den har påvirket din måde at være i verden på.

Det er ofte her, der begynder at ske noget væsentligt.

At finde de bagvedliggende oplevelser

Vi undersøger sammen, hvilke situationer og relationelle erfaringer der kan have været med til at skabe følelsen af at være forkert.

Måske har du oplevet at blive afvist, kritiseret, overset eller gjort ansvarlig for noget, der ikke var dit ansvar.

Måske har du lært at tilsidesætte dine egne følelser og behov for at bevare kontakten til andre.

Nogle gange er der tale om konkrete hændelser. Andre gange er det gentagne oplevelser eller en bestemt følelsesmæssig stemning fra barndommen, som har sat sig dybt.

Vi arbejder med at skabe forståelse for sammenhængen mellem det, du har oplevet, og den måde, du i dag ser dig selv på.

At arbejde med de følelsesmæssige spor fra fortiden

I min traumeterapi arbejder jeg blandt andet med specialiserede traumeterapeutiske metoder, herunder TBT (Transbiologisk Traumeterapi), TFT/EFT (tankefeltterapi og tapping) og kognitive terapeutiske metoder.

Metoderne kan bruges på forskellige måder afhængigt af, hvad der ligger bag dine reaktioner, og hvad du har brug for.

En vigtig del af arbejdet er at bearbejde de følelsesmæssige spor, der er forbundet med de tidligere oplevelser, så de ikke længere har samme greb i dig.

Det kan eksempelvis handle om at arbejde med den skam, afmagt, frygt eller ensomhed, der har været forbundet med oplevelserne.

Vi arbejder også med de overbevisninger, der kan være opstået på baggrund af dem:

Jeg er ikke god nok.

Jeg er for meget.

Mine behov er forkerte.

Jeg er ikke værd at elske.

Det handler ikke om blot at erstatte disse tanker med positive udsagn. Det handler om at arbejde med de oplevelser og følelsesmæssige reaktioner, som har gjort dem til en del af din grundlæggende selvforståelse.

At skabe nye erfaringer med dig selv

En vigtig del af terapien er også at få øje på de strategier, du har udviklet for at beskytte dig selv.

Måske har du lært at være den stærke, den dygtige, den søde eller den, der aldrig stiller krav. Måske har du lært at skjule dine følelser, undgå konflikter eller tage ansvar for andres trivsel.

Disse strategier har ofte haft en vigtig funktion. De har hjulpet dig med at håndtere noget, der var svært, og måske har de været nødvendige for at bevare relationer, som du var afhængig af.

Men det, der engang hjalp dig med at klare dig, kan senere komme til at begrænse dig.

Derfor arbejder vi også med at skabe større forståelse for dine reaktionsmønstre og udvikle nye måder at møde dig selv og andre på.

Det kan blandt andet handle om at lære at mærke og respektere egne behov, sætte grænser, rumme sine følelser og gradvist give sig selv lov til at fylde.

Terapien tilpasses altid den enkelte. Vi arbejder med det, der er relevant for dig, og i et tempo, hvor der er plads til både forståelse, bearbejdning og nye erfaringer.

Hvad kan der ske, når forkerthedsfølelsen begynder at slippe?

Når de bagvedliggende oplevelser bliver bearbejdet, og de følelsesmæssige mønstre begynder at ændre sig, kan det få betydning for langt mere end din selvopfattelse.

Det kan ændre den måde, du oplever dig selv, dine relationer og din plads i verden på.

Måske begynder du at opdage, at du ikke længere behøver at forklare dig hele tiden eller være så optaget af, hvad andre tænker om dig.

Du kan måske sige nej uden at blive overvældet af dårlig samvittighed. Du kan begynde at stå mere ved dine meninger og behov uden hele tiden at tvivle på, om du har ret til dem.

Du kan blive bedre til at tage imod ros og anerkendelse, fordi du ikke længere automatisk leder efter en grund til, at den ikke passer på dig.

Og måske vigtigst af alt: Du kan begynde at mærke, at du faktisk er god nok, præcis som du er.

Det betyder ikke, at du aldrig mere vil føle usikkerhed, skam eller tvivl. Det er helt almindelige menneskelige følelser.

Men de behøver ikke længere definere din selvopfattelse eller styre dine valg og relationer.

Når den grundlæggende oplevelse af at være forkert begynder at slippe, kan der opstå en større frihed til at være dig selv. Du behøver ikke længere hele tiden at tilpasse dig, præstere eller gøre dig fortjent til at have værdi.

Du kan i højere grad være i verden med en grundlæggende oplevelse af, at du har ret til at være her, at dine følelser og behov har betydning, og at du ikke behøver at være anderledes for at være værdifuld.

Det er en væsentlig del af den forandring, jeg gerne vil hjælpe mine klienter med at opnå gennem traumeterapi.

Du er ikke forkert – din følelse har en historie og den behøver ikke definere dig

Hvis du gennem livet har følt dig forkert, utilstrækkelig eller mindre værd end andre, er det vigtigt at vide, at følelsen ikke nødvendigvis fortæller sandheden om, hvem du er.

Måske har du tidligt lært at tage ansvar for andres følelser. Måske har du oplevet, at dine egne følelser ikke var velkomne, eller at du skulle være på en bestemt måde for at blive accepteret.

Måske har du i årevis forsøgt at være god nok uden helt at kunne finde den følelse af værdi, du længes efter.

Men du behøver ikke fortsætte med at leve ud fra en gammel overbevisning om, at der er noget galt med dig.

Når vi begynder at forstå, hvor følelsen kommer fra, og arbejder med de oplevelser, der ligger bag, kan der åbne sig nye muligheder for at møde både dig selv og livet på en anden måde.

Du skal ikke lave dig selv om for at være god nok. Du fortjener at kunne være dig selv – uden at føle, at du er forkert.

Hvis du kan genkende noget af det, jeg beskriver, og ønsker at arbejde med de bagvedliggende årsager, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om traumeterapi og dine muligheder.

Jeg tilbyder individuel traumeterapi i Børkop og online.

❤️ Kærligst

Anette Zophia