Dine overbevisninger styrer mere end du tror
Mange af de mennesker, jeg møder i terapi, kommer med en følelse af, at noget i deres liv gentager sig. De havner i de samme konflikter, føler sig ofte forkerte, bliver usikre i relationer, presser sig selv for hårdt eller giver op for hurtigt. De ved ofte godt, hvad de burde gøre anderledes, men alligevel sker det samme igen og igen.
Når vi begynder at arbejde med det, viser der sig næsten altid nogle grundlæggende overbevisninger om dem selv, andre mennesker og verden. Overbevisninger som ikke nødvendigvis er bevidste, men som alligevel styrer både vores følelser, reaktioner, relationer og de valg, vi træffer i livet.
Overbevisninger som for eksempel:
- Jeg er ikke god nok
- Jeg er for meget
- Ingen bliver, når de lærer mig rigtigt at kende
- Jeg skal klare alting selv
- Jeg må ikke være en belastning
- Jeg skal være perfekt for at være okay
- Andre mennesker kan man ikke stole på
- Mine behov er ikke vigtige
Overbevisninger er ikke bare tanker.
De er noget, vi føler er sandt.
Og de kan komme til at styre langt mere af vores liv, end vi egentlig er klar over.
Hvad er en overbevisning?
I kognitiv psykologi arbejder man med, at vores tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd hænger tæt sammen. Centralt i denne forståelse står begrebet grundlæggende overbevisninger (core beliefs).
Det er de dybe “sandheder”, vi har om os selv, andre mennesker og vores omverden.
Man taler ofte om tre niveauer i den kognitive model:
- Automatiske tanker – fx “Det gik dårligt”, “Hun kan ikke lide mig”
- Leveregler/antagelser – fx “Jeg skal gøre alting perfekt”
- Grundlæggende overbevisninger – fx “Jeg er ikke god nok”
Det er især de grundlæggende overbevisninger, der har stor betydning for vores selvværd, vores relationer og vores måde at være i verden på. De fungerer som et filter, vores hjerne bruger til at fortolke verden igennem. Det betyder, at vi ofte ubevidst lægger mærke til det, der bekræfter vores overbevisninger, og overser det, der modsiger dem.
Hvis du dybt inde tror, at du ikke er god nok, vil din hjerne automatisk lede efter beviser for, at det passer og overse situationer, hvor du faktisk lykkes eller bliver værdsat. På den måde kan overbevisninger komme til at vedligeholde sig selv.
Kort sagt, kan man sige, at dine overbevisninger bestemmer, hvad du lægger mærke til, hvad du tolker, og hvad du husker.
Hvordan overbevisninger påvirker følelser og adfærd
Overbevisninger har stor betydning for, hvordan vi reagerer følelsesmæssigt, og hvordan vi handler i forskellige situationer. De fungerer som et slags indre kort over verden og os selv, og derfor påvirker de også, hvad vi tør, hvad vi undgår, og hvordan vi er i relationer.
Forestil dig for eksempel, at en god ven ikke svarer på din besked.
Hvis din grundlæggende overbevisning er:
“Jeg betyder ikke noget for andre”
så vil du måske føle dig ked af det, usikker eller afvist. Du vil måske tænke, at du har gjort noget forkert, og du trækker dig måske eller lader være med at skrive igen.
Hvis din overbevisning derimod er:
“Folk har travlt, det handler ikke nødvendigvis om mig”
så vil du sandsynligvis reagere mere roligt og måske bare skrive igen senere.
Den samme situation med to forskellige overbevisninger giver to helt forskellige følelsesmæssige reaktioner og to forskellige handlinger. Det viser, hvor stor betydning vores overbevisninger har for vores tanker, følelser og adfærd, for vores relationer og vores selvopfattelse og dermed også vores livskvalitet.
Det er derfor, vi ikke kun kan arbejde med tanker på overfladen, hvis vi ønsker forandring.
Vi er nødt til at arbejde med de dybere lag.
Hvor kommer vores overbevisninger fra?
Overbevisninger opstår ikke ud af ingenting. De bliver typisk dannet gennem erfaringer – især gentagne erfaringer – som hjernen med tiden generaliserer til noget, der føles som en sandhed.
Mange af vores grundlæggende overbevisninger bliver dannet tidligt i livet gennem vores tilknytning, relationer og oplevelser i barndommen. Som børn prøver vi hele tiden at forstå verden og vores plads i den. Hvis noget er svært eller uforståeligt, vil et barn ofte forklare det med, at der må være noget galt med barnet selv – fordi det er den eneste forklaring, barnet har adgang til.
Et barn tænker ikke:
“Mine forældre er pressede, stressede og har ikke lært at regulere følelser.”
Et barn tænker:
“Der er noget galt med mig.”
Derfor kan oplevelser som fx:
- følelsesmæssig afstand
- kritik
- uforudsigelighed
- konflikter
- at skulle være den dygtige
- at skulle være den nemme
- at blive overset
- at blive afvist
- mobning
- svigt
- traumer
føre til overbevisninger som:
- Jeg er ikke vigtig
- Jeg er forkert
- Jeg er alene
- Jeg skal klare alting selv
- Jeg må ikke fylde
- Jeg skal være perfekt for at være okay
- Jeg er svær at elske
Det er vigtigt at forstå, at overbevisninger ofte opstår som en meningsskabende strategi. De giver mening i den sammenhæng, de er opstået i. De har ofte været en måde at tilpasse sig, høre til eller beskytte sig selv på.
Problemet er bare, at de ofte følger med os ind i voksenlivet, længe efter de ikke længere passer.
Støttende og begrænsende overbevisninger
Man taler ofte om, at der findes både støttende og begrænsende overbevisninger.
Støttende overbevisninger kan for eksempel være:
- Jeg er god nok, som jeg er
- Jeg kan godt lære nye ting
- Jeg må gerne begå fejl
- Jeg er værd at elske
- Jeg må gerne have behov
- Jeg kan godt klare svære ting
Disse overbevisninger hænger ofte sammen med et mere stabilt selvværd og en større oplevelse af tryghed i relationer og i livet generelt.
Begrænsende overbevisninger kan for eksempel være:
- Jeg er ikke god nok
- Jeg er ikke vigtig
- Jeg er forkert
- Jeg er en belastning
- Jeg må ikke fylde
- Jeg kan ikke finde ud af noget
- Andre mennesker forlader mig
- Verden er farlig
Begrænsende overbevisninger, eller i daglig tale negative overbevisninger, kan være med til at skabe stress, angst, lavt selvværd, perfektionisme, undgåelsesadfærd og problemer i relationer. De kan også påvirke kroppen og nervesystemet, fordi man hele tiden er i en form for indre alarmberedskab eller selvkritik.
Overbevisninger i et traumeperspektiv
Når man ser på overbevisninger i et traumeperspektiv, bliver det tydeligt, at overbevisninger ikke kun er noget, vi tænker – det er også noget, vi føler og noget, kroppen husker.
Traumer handler ikke kun om det, der skete.
De handler også om det, vi kom til at tro om os selv bagefter.
Mange mennesker, der har været udsat for svigt, mobning, vold, ulykker, pludselige tab eller andre belastende oplevelser, udvikler overbevisninger som:
- “Det var min skyld”
- “Jeg burde have gjort noget”
- “Jeg er ikke sikker nogen steder”
- “Jeg kan ikke stole på nogen”
- “Jeg er magtesløs”
- “Der er noget galt med mig”
Disse overbevisninger kan sætte sig meget dybt, fordi de hænger sammen med stærke følelser og kropslige reaktioner. Derfor kan det også være meget svært bare at tænke anderledes. For kroppen og nervesystemet føler stadig, at den gamle overbevisning er sand.
Det er også derfor, jeg i mit arbejde ikke kun arbejder med tanker og forståelse, men også traumefokuseret med følelser, kropslige reaktioner og de oplevelser, der har været med til at skabe overbevisningerne.
Det kan du læse mere om på siden om traumeterapi.
Sådan kan du arbejde med dine negative overbevisninger
Hvis du bliver nysgerrig på dine egne overbevisninger, kan du begynde med at lægge mærke til dine automatiske tanker i situationer, hvor du bliver ked af det, usikker, vred eller skamfuld.
Spørg dig selv:
- Hvad tænkte jeg lige om mig selv der?
- Hvad siger jeg til mig selv i den situation?
- Hvad er jeg bange for, at andre tænker om mig?
- Hvad betyder det for mig, hvis det er rigtigt?
Ofte kan man på den måde finde frem til en dybere sætning, som kan være en grundlæggende overbevisning, for eksempel:
Jeg er ikke god nok
Jeg er ikke vigtig
Jeg er for meget
Jeg er forkert
Jeg er alene
Jeg er svær at elske
Når du har fundet en overbevisning, kan næste skridt være at spørge:
- Hvor har jeg mon lært det?
- Hvornår har jeg haft den følelse før?
- Hvem eller hvad fik mig til at føle sådan?
- Gav det mening at tro det dengang?
- Er det stadig sandt – eller bare velkendt?
Det sidste spørgsmål er ofte meget vigtigt.
For mange af de overbevisninger, vi lever efter, er ikke nødvendigvis sande.
De er bare gamle og velkendte.
Overbevisninger kan ændres
Noget af det vigtigste at vide er, at overbevisninger ikke er medfødte. De er indlærte gennem erfaringer, relationer og oplevelser. Jeg plejer at sige:
Overbevisninger er ikke sandheder.
De er erfaringer, der er blevet til sandheder.
Og det betyder, at de kan ændres.
Men det sker sjældent ved bare eller alene at tænke positivt eller sige nye sætninger til sig selv i spejlet. Overbevisninger ændrer sig typisk gennem nye erfaringer – især i relationer – hvor man langsomt begynder at opleve sig selv og verden på en ny måde.
Det kan for eksempel ske gennem:
- følelsesforløsende terapi
- trygge relationer
- forståelse af egen historie
- arbejde med følelser, kropslige reaktioner og nervesystem
- arbejde med tanker og adfærdsmønstre
- selvmedfølelse
- at gøre nye erfaringer i verden ved fx gradvist at gøre ting, man tidligere har undgået
Det er en proces, der kan tage tid, men det er muligt.
Med mine traumeterapeutiske og følelsesforløsende metoder, kan vi ofte forkorte den proces betydeligt.
Når vi arbejder med overbevisninger i terapi
Når jeg arbejder med overbevisninger i terapi, arbejder vi typisk med:
- at identificere overbevisningerne
- at forstå hvor de kommer fra
- at se hvordan de påvirker dit liv i dag
- at arbejde med de oplevelser, der har skabt dem
- at arbejde med følelser og nervesystem
- at skabe nye erfaringer og nye fortællinger om dig selv
Målet er ikke bare, at du skal tænke anderledes.
Målet er, at du begynder at opleve dig selv anderledes.
Der er en stor forskel.
Du kan læse mere om min terapi, traumeterapi, tankefeltterapi og kognitiv terapi her.
Problemet er ikke, hvem du er, men hvad du har lært at tro om dig selv
Det er en sætning, jeg ofte siger i terapi.
For mange mennesker har levet et helt liv ud fra overbevisninger, de aldrig selv har valgt.
Overbevisninger, der opstod i situationer, hvor de bare prøvede at tilpasse sig, overleve, høre til eller blive elsket.
Når vi begynder at arbejde med overbevisninger, begynder vi ofte også at arbejde med selvværd, tilknytning, traumer og relationer. For det hele hænger sammen.
Du kan ændre, det der ikke længere passer
Hvis du kan genkende noget af det, du har læst her, så er du ikke alene.
Og der er ikke noget galt med dig.
Måske har du bare lært nogle ting om dig selv, som ikke længere passer.
Måske giver dine reaktioner mere mening, end du har troet.
Og måske kan nogle af de overbevisninger, du lever efter, ændres med tiden.
Overbevisninger kan ændres.
Selvværd kan bygges op.
Gamle mønstre kan forstås og forløses.
Hvis du er nysgerrig på det arbejde, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan altid få en gratis og uforpligtende samtale, for at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe og om det er noget for dig.
Du kan også læse mere om bl.a. angst, stress, selvværd og traumer på mine andre sider, samt om fx tilknytning, tankemylder og den indre kritiker her på min blog.
Du behøver ikke blive ved med at leve efter gamle overbevisninger om, hvem du er.
❤️ Kærligst
Anette Zophia
