Dømt til at mislykkes

Der sad jeg i sofaen, fuld af forhåbninger til den mand, jeg troede, jeg skulle leve resten af mit liv sammen med. ”Det er dømt til at mislykkes”, sagde han. Ordene faldt som et tungt slag, der ramte mig lige i hjertet. Jeg kunne ikke tro hvad jeg hørte. Mente han virkelig det? Havde han ikke tillid til mig og til os som par?

”Det er den største katastrofe”, fulgte han op med kort efter, efterfulgt af nogle eksempler på hvordan det, efter hans mening, kun kunne gå galt.

Jeg var chokeret. Rystet i min grundvold. Havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at samtalen ville tage denne drejning.

Ja, vi havde rigtig nok ikke kendt hinanden særligt længe, og ja, det lille nye liv, der var på vej inde i mig, var slet ikke planlagt, men alligevel var det jo en gave. Den største gave af alle. Et lille mirakel, tænkte jeg. Hvordan kunne det være en katastrofe, for to voksne (meget forelskede, troede jeg) mennesker på henholdsvis 34 og 35 år, med styr på tilværelsen, gode jobs, økonomi m.m.

Jeg fattede det simpelthen ikke 🤷‍♀️

Og så alligevel…

Det var jo tydeligt for mig, at han ubevidst lod sine tanker og følelser styre af tidligere negative oplevelser. Han var bl.a. bange for at blive forladt og for ikke at slå til. Han var overbevist om, at der blot ville gå noget tid, så ville jeg forlade ham. ”Jamen, ved han ikke hvor højt jeg elsker ham”, tænkte jeg. Det havde jeg i hvert fald på ingen måder lagt skjul på.

Så der sad jeg, midt i chokket, og forsøgte med alle mine pædagogiske og psykologiske evner, at berolige ham og fortælle, hvordan jeg var sikker på at det ville gå godt og blive så dejligt og hvordan han ville blive en fantastisk far. Men lige lidt hjalp det.

Godt en uge senere tog han afsted på arbejde i udlandet og vendte aldrig tilbage, hverken til mig eller sin søn, som lige præcis i dag fylder 18 år 🥰.

NÅR FRYGTEN STYRER DIT LIV

Vi er alle formet af vores fortid og den styrer os langt mere end vi tror. Tidligere ubehagelige oplevelser ligger lagret i både krop og sind og påvirker vores tanker, følelser og adfærd, ofte uden at vi er bevidste om det.

Er du bevidst om, hvad du er styret af?

Lever du med en overvejende følelse af tryghed eller har du antennerne ude i forhold til dine omgivelser? Bliver du let påvirket af hvad du ser, hører og føler eller er du mere upåvirkelig af hvad der sker omkring dig? Tror du på at det hele nok skal gå godt eller fylder bekymringerne lidt for meget?

Lad mig lige her pointere, at frygt er en helt normal og såkaldt adaptiv reaktion, der hjælper med at beskytte dig mod potentielle farer. Frygt er en del af kroppens indbyggede forsvarssystemer. Følelsen af frygt er designet til at redde dit liv, hvis du er i reel fare. Frygt opstår, når du opfatter, at der er en trussel eller fare for dit velbefindende eller sikkerhed. Dette kan være en reel trussel eller blot en opfattet risiko. Hvad der opfattes som en risiko eller potentiel fare er baseret på tidligere oplevelser og derfor vidt forskellig fra person til person.

Jo flere belastende oplevelser du har været udsat for, jo større er sandsynligheden for, at du udvikler en overdreven eller irrationel frygt, der bl.a. kan udvikle sig til angstlidelser og have en negativ indvirkning på dit daglige liv.

At leve frygtbaseret refererer til en tilstand, hvor dine tanker, følelser og handlinger primært er styret af frygt. Dette kan have betydelige konsekvenser både psykologisk/mentalt og biologisk.

Lad os se nærmere på begge aspekter:

Psykologisk/Mentalt:

• Stressniveau stiger: Frygt udløser kroppens stressrespons, hvilket fører til frigivelse af stresshormoner som cortisol og adrenalin. Et konstant forhøjet stressniveau kan bidrage til angst, depression og andre psykologiske problemer.
• Negativ påvirkning af tankeprocesser: Frygt kan påvirke kognitive funktioner som hukommelse, koncentration og beslutningstagning. Når sindet er fyldt med frygt, kan det være svært at tænke klart og objektivt.
• Isolering og undgåelse: Personer, der lever frygtbaseret, kan have en tendens til at isolere sig selv og undgå udfordringer eller situationer, der udløser frygt. Dette kan føre til en indskrænkning af livet og begrænsninger i personlig vækst.
• Emotionel belastning: Frygt kan medføre en konstant følelse af spænding, nervøsitet og bekymring. Dette kan forårsage en betydelig følelsesmæssig belastning og påvirke generel livskvalitet.

Biologisk:

• Aktivering af det sympatiske nervesystem: Frygt udløser det sympatiske nervesystem, hvilket fører til en “kamp-eller-flygt” reaktion. Dette medfører en øget hjertefrekvens, højere blodtryk og en øget produktion af energi i kroppen for at håndtere truslen. Dette er som nævnt en naturlig og yderst vigtig forsvarsmekanisme. Problemet opstår, når opfattelsen af trussel varer ved og aktiveringen af nervesystemet derfor fortsætter.
• Ændringer i immunsystemet: Vedvarende frygt kan undertrykke immunsystemets funktion, hvilket gør en person mere modtagelig over for sygdomme og infektioner.
• Påvirkning af hjernen: Gentagen aktivering af frygt kan påvirke hjernestrukturer som amygdala og hippocampus, som er involveret i emotionel regulering og hukommelse. Dette kan resultere i langvarige ændringer i hjernens funktion.
• Søvnforstyrrelser: Vedvarende frygt kan føre til søvnproblemer som søvnløshed, hvilket igen kan forværre både psykologiske og fysiske sundhedsaspekter.

Samlet set kan det at leve frygtbaseret være yderst belastende både psykologisk, mentalt og fysisk. Det er vigtigt at arbejde på at håndtere og overvinde frygt for at opnå større livskvalitet og trivsel.

Her får du nogle bud på, hvordan du kan arbejde med at overvinde din frygt.

SÅDAN OVERVINDER DU FRYGTEN

• Selverkendelse: Identificér og anerkend din frygt. Forstå, hvad der udløser den, og hvordan den påvirker dig mentalt og følelsesmæssigt. Selverkendelse er første skridt mod at tackle frygt.
• Udfordring af negative tanker: Arbejd med at udfordre og ændre negative tanker, der bidrager til frygten. Spørg dig selv, om dine tanker er realistiske, og om der er alternative, mere positive måder at tænke på.
• Gradvis eksponering: Gradvis udsættelse for det, du frygter, kan hjælpe med at opbygge gradvis tolerance og mindske angstniveauet over tid. Tag små skridt og vær tålmodig med processen.
• Traumefokuseret terapi: Det er vigtigt at adressere de bagvedliggende årsager til din frygt. Traumeterapi kan hjælpe med at bearbejde tidligere oplevelser og forløse de følelser og uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, der er opstået som følge heraf. Traumeterapi er en effektiv metode, der kan opløse det, der udløser din frygt.
• Fysisk aktivitet: Motion kan hjælpe med at regulere stresshormoner og frigive endorfiner, der forbedrer humør og reducerer angst. Regelmæssig motion kan derfor være en positiv måde at styrke dit mentale velvære på.
• Mindfulness og afslapningsteknikker: Praksis med mindfulness og afslapningsteknikker som dyb vejrtrækning, meditation og yoga kan bidrage til at berolige nervesystemet og reducere følelser af frygt.
• Søg støtte: At tale med venner, familie eller en professionel kan være nyttigt. At dele din frygt med andre kan give perspektiv og støtte, og en terapeut kan give værktøjer og teknikker til at håndtere frygten mere effektivt.

Husk, at det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis frygten har en betydelig indvirkning på din daglige funktion eller livskvalitet. En terapeut kan give den nødvendige forståelse, støtte og vejledning gennem processen med at overvinde din frygt.

Ønsker du min hjælp eller vil du høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig, så kontakt mig lige HER